Hundredvis af mennesker, der for nylig har fået dansk statsborgerskab, fejrede det søndag på Christiansborg. Talere filosoferede over at være dansk i Danmark, og alle sang efter bedste evne med på Der Er Et Yndigt Land .

Spørgsmålet er blot, om det rødbedefarvede danske pas gør de fremmødte til danskere i alles øjne. De fleste danskere vil sige nej, vurderer forsker.

»I Danmark taler vi ofte særskilt om danskere og om etniske minoriteter. Når vi siger danskere, mener vi hvide, kulturkristne danskere. At få statsborgerskab er rent formelt det, der inkluderer folk i staten. Men man bliver ikke automatisk opfattet som en del af nationen, fordi man får statsborgerskabet,« siger Rikke Andreassen. Hun er lektor ved Malmø Universitet og i gang med et forskningsprojekt om tørklædedebat i otte EU-lande, heriblandt Danmark.

Asmaa et godt eksempel

Den aktuelle debat om, hvorvidt Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid kan optræde i Folketinget med tørklæde, er et godt eksempel på, at vi mere diskuterer, hvad der er dansk, end selve tørklædet, vurderer Rikke Andreassen.

»Aasma taler dansk, har arbejde og deltager i samfundet. Men hun får alligevel ikke lov at være en accepteret del af det nationale fællesskab. Det var ikke sket i Storbritannien og Sverige, for der er den offentlige opfattelse, at man lever i et multikulturelt samfund, hvor man godt kan adskille sig fra det traditionelle uden at stå uden for det nationale fællesskab. Men mange danskere opfatter Danmark som et monokulturelt samfund, og derfor kommer danskhed til at handle om at ligne traditionelle danskere så meget som muligt,« siger Rikke Andreassen.