Københavnerne kunne tage fra Rumænien med nul point i bagagen efter et 2-0 nederlag til Cluj i Europa League.
Men trods den ringe pointhøst, så er cheftræner Ståle Solbakken tilfreds med, hvad han så på banen.
"Jeg er generelt tilfreds med indsatsen, og vores præstation er i perioder OK, men vi er ikke skarpe nok i de afgørende situationer. Vi har ikke marginalerne i øjeblikket, hvor de f.eks. scorer lige efter N'Doye har haft en stor chance, hvor bolden smutter fra ham i helt fri position," siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
Den skaldede nordmand synes dog ikke, at nederlaget var ufortjent.
"Santin har også et godt hovedstød, kort inden de øger til 2-0. Men når det er sagt, så har de stadig flere chancer end os, og vi skal ikke have ondt af os selv. I aften er vi nogle procent fra det niveau, vi gerne vil være på," siger han.
FCK's næste opgave bliver mod Randers FC, der er Superligaens nummer chok. Kampen spilles i Parken og bliver fløjtet i gang på søndag