Homoseksuelle skal have lov til at indgå ægteskab, hvis det står til rockveteranen, Bruce Springsteen, skriver femalefirst.co.uk.
Springsteen støtter derfor et lovforslag, som skal gøre homoægteskab lovligt i hans hjemstat, New Jersey.
"Jeg har længe troet på og har altid argumenteret for rettigheder til par af samme køn. Og jeg er fuldstændig enig med guvernør Corzine, når han skriver, 'ægteskabsligestillingsspørgsmålet skal anses for, hvad det i virkeligheden er - et borgerrettighedsspørgsmål, som skal erkendes for at sikre, at alle borgere bliver behandlet lige for loven," skriver rock-and-roll kongen på sin hjemmeside.
En statslig komitee har allerede godkendt lovforslaget, men alligevel risikerer det at falde, når det skal til afstemning i New Jersey i dag.