De rigeste skal betale mere i skat, og der skal ryddes op i bureaukratiet, så USA ikke spilder penge unødigt. Det er en del af det indhold, der er i den spareplan, USA's præsident Barack Obama i dag har præsenteret for amerikanerne. Han pointerede samtidig, at alle forslag er finansieret.
USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj mener, at Obama er mere i offensiven, end vi har set længe.
"Han er meget optændt, og han viser en mere proaktiv og udfarende rolle, end han har gjort i lang tid, når det gælder at gøre noget ved de her kæmpestore økonomiske problemer," siger hun til Newspaq.
I alt vil Obama hente 16.200 milliarder kroner fra amerikanerne, og de penge skal blandt andet findes ved at indføre en såkaldt Buffett-regel. Den betyder, at de rigeste amerikanere skal spytte mere i den fælles kasse. De kommer til at få en skatteprocent, der ligner alle andre amerikanernes. Hidtil har de sluppet billigere, fordi der har været andre regler for beskatning af investeringer.
Men Obama har fået medvind til at komme med den nye regel, efter rigmanden Warren Buffett har sagt, at de rigeste - inklusive ham selv - burde betale mere i skat. Derfor er millionærskatten kommet til at hedde en Buffett-regel.
Selvom millionærskatten henter nogle penge hjem, så vil det især være det signal, det sender, som vil være en gevinst for Obama, vurderer Mette Nøhr Claushøj.
"Der ligger en stor psykologisk symbolfaktor i det her, og det gør det også meget sværere for republikanerne at være modstandere af den her regel," påpeger Mette Nøhr Claushøj.
Foruden millionærskatten lægger Obamas plan op til rydde op i økonomien i sundhedssystemet omkring sundhedsforsikringerne Medicare og Medicaid. Det betyder, at det skal sikres, at de udbetalinger, der sker, ikke er større end, hvad folk faktisk har ret til. Derudover vil præsidenten spare penge ved at nedbringe gælden og dermed kunne spare renteudgifter. '
"Der er en stor del af de penge, man mener at kunne spare ved den her pakke, som ligger i, at man rydder op i bureaukratiet, helt sikkert," forklarer Mette Nøhr Claushøj.
Endelig er en del af planen at skrue ned for den militære indsats i blandt andet Irak og Afghanistan.
Samlet set skal planen altså sætte ind over for de markante økonomiske problemer, det amerikanske samfund slås med.
"Det er overhovedet ikke den endelige løsning på at få alting på ret køl igen, men det er klart, at det er et vigtigt skridt, fordi man er nødt til at tage store beslutninger, hvis hele det her spørgsmål om den kæmpestore offentlige gæld på nogen måde skal løses inden for en overskuelig fremtid," siger Mette Nøhr Claushøj.
De næste dage og uger vil det ifølge Mette Nøhr Claushøj være interessant at følge, hvordan Obamas republikanske modstandere tager imod planen.