Danske lønmodtagere får sværere og sværere ved at få en ordentlig nattesøvn. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
NFA har testet søvnkvaliteten hos 50.000 lønmodtagere i forskellige faggrupper med fire spørgsmål. Og målt på alle parametre går udviklingen i den gale retning i forhold til tilsvarende undersøgelser for to og fire år siden.
Lønmodtagerne melder om flere problemer med træthed og manglende søvn. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
På en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver det værst tænkelige, gav lønmodtagerne 'Vågnet flere gange i løbet af natten' scoren 2,8 i 2016 mod 2,4 i 2012.
'Ikke udhvilet' fik scoren 3,12 i 2016 mod 2,98 i 2012.
'Træthed efter arbejdsdag' fik scoren 2,88 i 2016 mod 2,82 i 2012.
'Følt mig træt i løbet af dagen fik scoren 3,16 i 2016 mod 3,01 i 2012.
Jobgrupper, der er mest trætte efter en typisk arbejdsdag:
- Social- og sundhedsassistenter
- Kokke og tjenere
- Servicefag i øvrigt
- Skolelærere
- Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Jobgrupper, der er mindst trætte efter en typisk arbejdsdag:
- Militærpersonale
- Regnskabsmedarbejdere
- Ingeniører og arkitekter
- Salgs- og indkøbsagenter
- Revisorer, rådgivere og analytikere
Kilde: Undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016' fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Flere oplever træthed efter en arbejdsdag, flere vågner flere gange om natten, flere føler sig ikke udhvilede, når de står op, og flere føler sig trætte i løbet af dagen.
Problemer vokser eksplosivt
Søvnekspert Mikael Rasmussen oplever problemerne på tæt hold. Efter i flere årtier at have rådgivet og undervist i psykisk arbejdsmiljø har han de seneste år udelukkende helliget sig opgaven som søvnrådgiver, fordi efterspørgslen fra søvnhungrende danskere er enorm.
- Danskernes søvnproblemer vokser helt eksplosivt. Og det forfærdelige er, at problemerne rykker længere og længere ned i aldersgrupperne. Faktisk er det blandt de helt unge, især unge kvinder mellem 16 og 24 år, at problemerne vokser mest. Og hvis du allerede i en tidlig alder oplever søvnproblemer, bliver der lagt en platform for kommende livstilssygdomme, påpeger han.
Dårlig nattesøvn fører nemlig ikke kun til dårligere velbefindende, øget risiko for arbejdsulykker og mindre kvalitet og produktivitet i arbejdet.
Man kan blive syg af dårlig søvn
En god søvn er også en vigtig del af vedligeholdelsen og genopbygningen af vores hjerne og krop, påpeger professor og arbejdsmiljøforsker på NFA Anne Helene Garde.
- Meget tyder på, at en af søvnens vigtigste funktioner er vedligeholdelse af hjernens funktioner. Der sker også genopbygning af muskler og andet væv, når vi sover. Selv ved moderat søvnunderskud - mindre end seks timer - nedsættes koncentrations- og reaktionsevnen, og hukommelsen forringes. Ved vedvarende søvnproblemer påvirkes immunsystemet, og man bliver for eksempel mere modtagelig over for infektioner, siger hun.
- Der er desuden mange videnskabelige undersøgelser, der viser, at personer med søvnproblemer har større risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Mekanismerne bag sammenhængen er dog endnu ikke fuldt afklarede, tilføjer Anne Helene Garde.
Samfundet kører for stærkt
Det er stress, der ødelægger danske lønmodtageres nattesøvn, fastslår Mikael Rasmussen. Og det er virksomhederne nødt til at forholde sig til, mener han.
- De voksende søvnproblemer er en klar indikation af, at vores samfund kører alt for stærkt. I ni ud af ti tilfælde skyldes søvnbesvær stress. Det er simpelthen, fordi vi går i seng med for meget gang i nervesystemet. Men efter 20 års forgæves kamp mod stress er det utænkeligt, at vi får bugt med den. Til gengæld må virksomhederne sørge for, at medarbejderne prioriterer søvn og ved, hvad de skal gøre, hvis de får søvnproblemer, mener han.
Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 danskere daglige symptomer på stress. Lidelsen har dermed karakter af en folkesygdom.
Blandt alle faggrupper er social- og sundhedsassistenter (sosu’er) dem, der er mest trætte efter en typisk arbejdsdag ifølge NFA’s undersøgelse.
Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i forbundet FOA, som organiserer sosu’erne, er ikke overrasket over de særlige søvnproblemer, undersøgelsen peger på blandt hendes medlemmer.
Forbundet foretog selv for halvandet år siden en undersøgelse blandt medlemmerne, der viste, at over halvdelen aldrig eller ikke tit nok fik tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet.
Skiftende arbejdstid giver dårlig søvn
Blandt de medlemmer, der ikke fik nok søvn, svarede over halvdelen, at det skyldtes arbejdsrelaterede opgaver eller problemer.
- Mange social- og sundhedsassistenter har skiftende arbejdstider, og nogle har fast nattevagt. Det betyder noget for deres søvn og søvnkvalitet, som masser af undersøgelser har dokumenteret. Der er også en gruppe medlemmer, som er meget fysisk belastede af tunge løft, og hvis du har smerter i skulder og ryg, sover du også dårligere, forklarer Charlotte Bredal.
Men den allerstørste søvndræber blandt sosu’erne er oplevelsen af, at de ikke har tid nok til de mennesker, de skal tage sig af, mener hun.
- De arbejder med mennesker, men har travlt og skal prioritere hele tiden. For der er en ubalance mellem opgaver og ressourcer - det er den éntydige tilbagemelding, vi får fra medlemmerne. Men når vi taler syge, gamle og demente har det jo fatale konsekvenser, hvis du for eksempel glemmer at give den rigtige medicin. Den form for stress gør jo, at man har svært ved at sove, siger hun.