Det har været småt med hæl og tå for Søren Larsen det seneste halve år, og det skyldes ankel og lår, der begge har været skadet.
Men nu er super-sub’en Søren tilbage på Schalkes bænk med sigtekornet stillet ind på startopstillingen. Og der er grund til optimisme for landsholdsangriberen, der efter en lang skadesperiode er mere fit end nogensinde før, efter at han er kommet af med en gammel skade.
»Jeg fik den, da jeg var 18 år, og har nu haft den kronisk i fem år. Det var noget indeklemt arvæv, som udløste smerter, så jeg ikke kunne bruge ydersiden af foden til at sparke med. Og når jeg var ude i yderstillingerne, blev der ikke sendt signaler op til hjernen, og derfor kunne jeg ikke støtte ordentligt og kom let til at vride om på foden,« forklarer Søren Larsen, der nu slet ikke har problemer med anklen efter en operation, hvor det besværlige arvæv blev fjernet.
»Det betyder, at jeg kan begynde at arbejde med ting, som jeg ikke har kunnet før. Det giver mig flere muligheder for at udvikle mit spil og blive en bedre fodboldspiller,« konkluderer Søren Larsen, der dog ikke vil love flere mål af den grund.
Derudover har Søren Larsen døjet med en genstridig skade i baglåret, der i løbet af efteråret sprang op tre gange og kostede adskillige timer i træningslokalet med styrke-, smidighed- og koordinationstræning.
»Jeg trænede meget re-hab (genoptræning, red.) træning ved siden af holdet, så jeg så ikke holdkammeraterne så meget. Et eller andet sted følte jeg mig lidt isoleret, og det der re-hab træning er altså ikke altid så skide spændende,« forklarer Søren Larsen, der til gengæld er ved godt mod nu. Ifølge ham selv næsten ved lidt for godt mod.
»Nogle gange må jeg bide mig selv i tungen og gå ind, så jeg ikke træner for meget, for jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang. Men det gælder altså om at trække håndbremsen lidt. Det er jo stadig koldt udenfor, og så er det altså dumt at stå og rive på mål efter træningen,« siger en ivrig Søren Larsen.