Anders og Tobias står begge overfor at skulle vælge én af deres hver især sidste to damer.
Anders synes åbenlyst ikke om det. Det må også svært at vælge en favorit, når de stort set ligner hinanden. Tobias synes heller ikke om at skulle skuffe en kvinde, siger han, men hans blik afslører, at han vist i virkeligheden synes, det er lidt fedt. Det kan det også godt være. Eller … man vænner sig i hvert fald til det. Tag det fra en ekspert.
Anders skal vælge mellem Emilie og Anne. Han ved ikke rigtig, hvad han skal gøre. Han virker oprigtigt i tvivl. Eller også kører hans hoved bare stadig lidt langsomt, efter de dér dørmænd havde fat i ham. Det ville også forklare hans evige snøvlende snak. Det ender dog med, at han vælger Emilie, som da også ligner den, der er mest med på at lave ballade med det samme.
Tobias skal vælge mellem Sandra og Rikke. Men først skal de snakke sammen to og to på en bænk. De er generelt meget på den bænk. Sandra kan aflæse på Tobias’ kropssprog, at han ikke gider hende, siger hun, og det nægter han ikke.
– Du virkede meget tilbageholdende med pastaen, siger han, lidt presset, og afslører dermed, at han stadig er mopset over, at pigerne ikke var mere imponerede over hans evner i et køkken.
Tobias er mest til Rikke, virker det til, men i et smukt øjeblik ser det pludselig ud til, at han har spillet sine kort forkert. Rikke er nemlig lidt usikker på ham. Auch!
– Jeg har bare lyst til at kysse dig, siger Tobias.
– Hmm, siger Rikke.
– Eller jeg har bare lyst til at kramme dig af helvedes til, tilføjer han.
Sådan taler kun en intelligent mand, der lynhurtigt kan omstille sig til en ny virkelighed. Agil, hedder det i jobannoncerne. Hvem han vælger – og om hun siger ja – får vi først at vide i næste uge.
Rasmus skal både vælge en dame og have besøg af sine forældre i dag.
– Det bliver en god dag, men også lidt tungt, siger Anders til ham, og det er vel egentlig ikke særlig pænt sagt om Rasmus’ forældre.
De ser ellers søde ud, og de siger også fornuftige ting. Forældrene, altså. Rasmus’ mor mener, at han skal have en, der kan bringe ham ud af hans comfort zone. Baseret på de første otte afsnit kan det være hver og en af deltagerne. Også drengene. Eller kameramændene. Eller en fugl, der flyver forbi og laver en mærkelig lyd.
Rasmus’ forældre spørger Maria og Sofie, hvad de laver til dagligt. Maria fortæller, at hun er uddannet pædagog, men arbejder i en blomsterbutik.
– Man kører lidt træt i det dér med at arbejde med børn, siger hun, og det er muligvis noget af det fedeste, jeg nogensinde har hørt en pædagog sige.
Og jeg har været pædagogmedhjælper, så jeg har hørt pædagoger sige meget, inkl. ”hvis du har brækket armen på Jonas, så kører du ham også selv på skadestuen”. Og så er det ikke engang løgn. Han har skruer i albuen, den dag i dag. Men jeg er venner med ham på Facebook, og han kan spille bas, kan jeg se, så helt galt er det da ikke.
Nå, at kommentaren om den manglende lyst til børn så nok ikke skaffer Maria så mange børnehavejobs i fremtiden, det er en anden sag. Men det lugter også bedre i en blomsterbutik.
Rasmus’ mor vil vide, hvorfor det lige er Rasmus, de to piger har valgt at satse på, når nu der er tre andre dejlige fyre med i programmet. Det er umiddelbart et godt spørgsmål, men hun har selvfølgelig heller ikke set programmet endnu. Hun ved ikke, at en af de andre fyre tisser på gulvet og slås med dørmænd, og at en anden ikke kan finde ud af at lave pasta.
Sofie siger, at hun og Rasmus har samme humor. Maria siger, lidt slukøret, at hun oprindelig faktisk også havde planlagt at date en af de andre. You go, girl. Jeg har ikke set nogen brænde så mange broer på så kort tid, siden Jakob Ellemann valgte at gå i regering.
– Hvad laver I så i jeres fritid? spørger moren.
– Går en tur i skoven, siger Maria.
– Jeg arbejder meget i min fritid, siger Sofie, der muligvis ikke ved, hvad ”fritid” betyder.
Eller også har Marias skødesløse svar gjort Sofie så sikker på sejr, at hun nu bare prøver at svare så dumt som muligt for underholdningens skyld.
Det viser sig, at Sofie er pædagogisk assistent, men også personlig hjælper for en skoledreng og svømmetræner.
– Maria er stille og rolig. Jeg er nok mere en, der har fart i feltet og kan lide lidt sus i maven, siger hun, og jeg er ikke længere helt sikker på, at ”personlig hjælper” og ”svømmetræner” er det samme, som da jeg var ung. Jeg er heller ikke sikker på, hvad ”fart i feltet” betyder, men det lyder frækt.
Bagefter snakker Rasmus med pigerne én og én på den evige, allestedsnærværende bænk. Især samtalen med Maria er en af de mere mindeværdige i en ellers lidt sløv datingsæson.
– Nå, siger Rasmus, holder en pause og fortsætter:
– Hvordan var det at møde mine forældre?
– Det var da meget godt, siger Maria.
– Nå … hvordan havde du det med, da vi holdt i hånd?
– Det var da fint …
– Nå …
Herefter følger så mange ”hmm”, ”nå”, ”okay”, og ”det var fint”, at selv teksteren ikke gider notere det ned til sidst.
Slutteligt vælger Rasmus Sofie. Den rødhårede race overlever mindst en generation mere. Sofie jubler, som havde hun vundet noget i et rigtigt tv-program.
– Jeg er den mest lykkeligste pige på Langeland, siger hun.
Men hey, selvom man ikke kan tale perfekt dansk, kan man jo godt blive til noget alligevel. Se bare på dronning Mary. Eller hendes mand, for den sags skyld.
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder. Foto: Privat