Den amerikanske basketball-gigant fra Los Angeles Lakers er ikke meget værd uden superstjernen Kobe Bryant.
Det måtte Lakers sande søndag nat, da det på hjemmebane blev til et nederlag på 82-103 til San Antonio Spurs.
Med nederlaget er Lakers færdig i slutspillet allerede i første runde. Spurs vandt serien med 4-0 i kampe.
Lakers kæmpede hårdt for overhovedet at nå slutspillet i denne sæson, men her måtte holdet klare sig uden Kobe Bryant, som er langtidsskadet. Tidligere på måneden rev Kobe Bryant en akillessene over.
Kobe Bryants skade har kostet Lakers for meget, erkender Spurs-træner Greg Popovich.
- Selvfølgelig er det ikke en fair dyst, når Kobe er ikke er med for dem, siger Popovich ifølge AFP.
Det er første gang siden sæsonen 1983/84, hvor slutspillet blev udvidet til 16 hold, at Lakers taber med 0-4 i kampe i første runde.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.