Den 3. marts 2014 klokken 10.40 træder skolelederen Helle ind i frokoststuen på et socialpædagogisk opholdssted i Nordjylland, hvor hun er ansat.
Hun har hørt råb og tumult og vil undersøge, hvad der foregår. Det skal vise sig skæbnesvangert.
Da hun kommer ind i stuen, bliver hun ifølge domsafsigelsen fra Vestre Landsret mødt af en scene, hvor flere drenge griner højlydt og bander, mens en anden ligger demonstrativt på to stole, mens flere lærere forgæves forsøger at få kontrol over situationen.
- Hvad i al verden forventer I at få ud af her, spørger Helle ud i rummet, hvorefter den 14-årige dreng, der lå på stolen, prompte rejser sig og stormer mod Helle.
- Truer du mig, brøler han, mens han nærmer sig med stormskridt.
Skolelederen forsøger at tale ham til ro ved at hæve stemmen og sige, at han skal opføre sig ordentligt og gå tilbage til undervisningen.
- Truer du mig, råber den unge dreng igen nu blot 30 centimeter fra Helles ansigt, mens han holder fast i hendes arm og skulder.
- Nej, gentager hun med spag stemme.
Drengen tager sine hænder om Helles hals og presser med tommelfingrene på hendes strubehoved, mens han rusker hendes hoved rundt. Helle når at tænke; "han slår mig ihjel". Efter en håndfuld sekunder kommer en underviser imellem. Men skaden er allerede sket.
Helle får anerkendt PTSD efter episoden, og lægeerklæringer viser, at hun har kliniske smerter i nakken, problemer med at bevæge hovedet i alle retninger og problemer med både korttidshukommelse og sanseopfattelse. Hendes méngrad fastsættes til 20 procent.
Men erstatning kan hun ikke se frem til.
Manglende erstatning
Helle anmelder nemlig ikke overfaldet til politiet, og det skal vise sig afgørende. Danmarks Lærerforening rejser nemlig på vegne af Helle et krav om erstatning hos Erstatningsnævnet, hvilket bliver nægtet med den begrundelse, at episoden ikke blev politianmeldt.
Men det skete ikke, da det socialpædagogiske opholdssted har en personalepolitik om udelukkende at anmelde grov vold, da de unge som oftest vil have tilbøjelighed til vold, da det jo netop er årsagen til, at de er blevet placeret på opholdsstedet i første omgang.
Når episoder ikke bliver anmeldt, skal der skrives en dispensation på arbejdspladsen indenfor 72 timer, vurderer Erstatningsnævnet efterfølgende med henvisning til en skærpelse af praksis, der blev nedfældet i en årsrapport fra 2015. Dispensationen skal beskrive, hvorfor episoden ikke er blevet politianmeldt - her kan hensyn til eleven være en årsag.
I Helles tilfælde blev denne dispensation ikke givet, da opholdsstedet ikke var klar over, at det var påkrævet.
Og det var Danmarks Lærerforening (DLF) heller ikke for den sags skyld. De mener nemlig, at kravet om dispensation ikke er blevet meldt tilstrækkeligt ud.
- Vi er af den opfattelse, at hvis man skærper praksis, så vil det være smart, hvis alle bliver varslet om det, så man kan indordne sig. Vi kan jo ikke vejlede vores medlemmer om noget, hvis det ikke er blevet meldt ordentligt ud, og det mener vi ikke, at en årsrapport er udtryk for, siger Henning Sindahl, der er arbejdsskadekonsulent i Danmarks Lærerforening og overser sagen.
DLF mener ydermere, at dispensation er en naturlig følge på opholdssteder af sådan karakter, hvor voldelige og utilpassede unge placeres. Det ligger jo nemlig i sagens natur, at de unge er sårbare og derfor vil blive påvirket af en politianmeldelse.
DLF har tabt sagen både i byretten og landsretten, og hvis de ligeledes taber i Højesteret, mister Helle en større erstatning.
Ifølge Henning Sindahl vil hun nemlig i så fald kunne blive nægtet flere erstatningspunkter som svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og lignende. Blot et af disse punkter kan give op til 76.500 kroner i erstatning.
Der afsiges dom i Højesteretten tirsdag klokken 12.00.
Helle er ikke skolelederens rigtige navn.