Skarp kritik af borgmestre: Slut med at gnave ben i bestyrelser

Borgmestre er ikke kompetente til at sidde i kommunale selskabers bestyrelser. De skal ud eller fratages deres honorar, mener Cepos' direktør Martin Ågerup. Ren misundelsesretorik, siger borgmester.
Martin Ågerup argumenterer i sin nye bog for, at  borgmestre og andre kommunalpolitikere skal fratages pengene, de får, for at sidde i kommunale selskabers bestyrelser.
Martin Ågerup argumenterer i sin nye bog for, at borgmestre og andre kommunalpolitikere skal fratages pengene, de får, for at sidde i kommunale selskabers bestyrelser. Foto: Scanpix

Det skal være slut med, at borgmestre kan hæve lukrative honorarer for at sidde i bestyrelser udpeget af kommunalbestyrelsen. Enten må borgmestrene ud af bestyrelseslokalerne, eller også må de give afkald på deres honorarer.  

Det er Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank, Cepos, der vil bengnaveriet og de politiske studehandler om de eftertragtede poster til livs.

I sin nye bog 'Velfærd i det 21. århundrede. Fra tilsanding til innovation' slår han til lyd for et decideret forbud mod, at kommunalpolitikere kan sidde i kommunalt ejede selskaber som for eksempel vandværker, energiselskaber og forbrændingsanlæg. 

- Alternativt kan man forbyde, at de modtager honorar for at sidde i bestyrelserne' og som kompensation sætte deres løn op, skriver Martin Ågerup i bogen.

Han kalder det 'usundt,' når bestyrelsesposter bliver fordelt bag lukkede døre efter kommunalvalget som led i den afgørende konstituering, hvor alle de politiske poster bliver fordelt. 

- Så kan det være, at man skylder nogen noget politisk, og så bliver betalingen et kommunalt ben. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at gøre det på. Fordelingen skal ske på basis af kompetencer, siger Martin Ågerup.

1.058 vederlag til borgmestre og andre folkevalgte 

Det er store beløb, der i spil, når de samlede bestyrelseshonorarer til borgmestre og andre folkevalgte bliver gjort op. I Cepos-direktørens bog er den samlede årlige udbetaling gjort op til næsten 38 millioner kroner. Det bliver til 1.058 vederlag til borgmestre og andre folkevalgte med bestyrelsesposter. Vederlagenes størrelse varierer meget, men i snit er der 11 ben til en samlet værdi af 391.000 kroner at fordele i hver kommunalbestyrelse. 

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) er ifølge Jyllands-Posten den højest gagerede borgmester med en samlet årsindtægt på 1.430.206 kroner, hvoraf de 590.535 kroner er honorarer fra diverse bestyrelsesposter. Thomas Kastrup-Larsen har i kølvandet på kritik af hans samlede indtægtsniveau nu selv foreslået, at vederlagene bliver modregnet i borgmesterlønnen.

Inkonsekvent argumentation

I Herlev kommune ryster borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) på hovedet af Cepos-direktørens forslag om at sætte de folkevalgte uden for døren - alternativt tage honorarerne fra dem. 

- Argumentationen er inkonsekvent. På den ene side skal de folkevalgte ud. På den anden kan vi godt sidde der uden at få honorar. Vi bliver ikke mere kompetente af at sidde der gratis. Forslaget er udtryk for misundelsesretorik, erklærer vestegnsborgmesteren.

Gyldal sidder selv i bestyrelsen i tre forsyningselskaber - udpeget af byrådet i Herlev. At han og kollegerne i andre kommuner ikke skulle være kvalificerede, vil han ikke høre tale om:

- Vi er kompetente til at sidde i kommunalbestyrelser med milliardbudgetter. Og også til at sidde i andre bestyrelser. Det er et enormt ansvar, og folk er enormt optagede af at gøre det godt, siger Thomas Gyldal Petersen.

Kritikken af de folkevalgte bestyrelsesmedlemmer betegner han som 'demokratisk problematisk.'

-Det er demokratisk valgte politikere, der har truffet beslutninger om at skabe de lokale selskaber. Man vil demontere ejerskabet, hvis borgernes repræsentanter ikke kan være med til at styre selskaberne, siger Herlevs borgmester.

Som Cepos-direktøren ser det, er der imidlertid ingen rimelig grund til, at kommuner ejer og driver selskaber på markeder, hvor private aktører allerede har vist, at de kan levere varen. Det er 'overvejende sandsynligt,' at de fleste selskaber kunne drives 'bedre og billigere' af private, mener han. Og henviser til en analyse af forsyningssektoren fra Struense og McKinsey, der fandt et effektiviseringspotentiale på 7,1 milliarder kroner.

Men når de private ikke kommer til, er det, fordi de lokale politikere har 'selviske årsager' til at lade selskaberne blive på kommunale hænder, mener Martin Ågerup.

Ved at lade private tage over, kunne politikerne slippe for enhver mistanke om, at de fastholder selskaberne på kommunale hænder og udpeger bestyrelsesmedlemmer på basis af andet, end hvad der i borgernes interesse, mener Cepos-direktøren.

Du udelukker fuldstændig, at det kunne være i borgernes interesse, at borgmesteren sidder i forsyningsselskabets bestyrelse?

-Nej, ikke hvis borgmesteren er kompetent og ved, hvordan bestyrelsesarbejde bedrives i et privat selskab og samtidig ved noget om branchen. Der findes en undersøgelse, der dokumenterrt, at bestyrelsesmedlemmerne ikke bliver udpeget på basis af viden, der er relevant for at kunne varetage bestyrelsesansvar i eksemplevis et forsyningsselskab. Det kan selvfølgelig forekomme, men sandsynligheden taler for, at det ikke er tilfældet, siger Martin Ågerup.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.