Den danske fodboldspiller Simon Poulsen har haft mere end svært ved at få spilletid i Serie A-klubben Sampdoria i denne sæson, og måske bliver det ikke nemmere fremover.
Onsdag meddelte klubben, at den har forlænget kontrakten med træner Delio Rossi, som nu er Sampdoria-træner frem til sommeren 2015.
Rossi overtog jobbet lige inden jul, da Ciro Ferrara blev fyret, og Rossi har sikret oprykkerne endnu en sæson i Italiens bedste fodboldrække.
- Vi må forsøge at holde hinanden ud i to år mere, siger klubpræsident Edoardo Garrone med et stort smil til klubbens tv-kanal.
52-årige Rossi har tidligere stået i spidsen for Palermo, Fiorentina og Lazio, som han førte til pokaltitel i 2009.
Simon Poulsens manglende spilletid i venstrebackens første sæson i Italien har betydet, at han er røget ind og ud af det danske landshold de seneste måneder.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.