For nøjagtig fem år siden den 4. januar blev den daværende israelske premierminister, Ariel Sharon, bragt i koma efter en blodprop i hjernen.

På nuværende tidspunkt ligger han skiftevis i sit hjem i det sydlige Israel tæt ved Negev-ørkenen og et hospital i udkanten af Tel Aviv. Efter fem års dyb koma er det helt store spørgsmål, hvorfor Ariel Sharon stadig holdes i live.

"Ingen tror på, at han kommer tilbage i politik. Ifølge hans doktors udtalelser, så er hans chancer for at vende tilbage til et normalt liv meget begrænsede," lyder det fra Dan Ory, der er konstituerende ambassadør på den israelske ambassade i København, mens ambassadør Arthur Avnon gæster Israel.

Han afviser, at der skulle være nogle politiske interesser i, at komaen fortsætter.

"Det er ikke et politisk emne. Det er op til familien og hospitalets læger at beslutte, og det er i familiens interesse at holde ham i koma," siger Dan Ory.

Den udmelding vækker genklang, når man spørger en ekspert på området, om der kunne være interesse i at fastholde ham i koma-tilstanden for at udskyde, at Sharons politiske og økonomiske beslutninger blev kigget efter i kortene.

"Det giver ikke mening. Det er nok mere af familiemæssige og principielle årsager og statens hensyn til politiske institutioner," siger Peter Seeberg lektor og ph.d på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet .

En ekspert med specialviden om koma vurderer, at der er tale om helt andre årsager til, at de holder en hjernedød mand i live.

"Det er knyttet til religionen. Jøder må ikke afbryde intensiv terapi. De anerkender ikke hjernedødskriteriet. Hvis der er liv, må man ikke stoppe respiratoren," fortæller Thomas Strøm, der er ph.d.-studerende og afdelingslæge ved Anæstesiologisk Intensiv Afdeling på Odense Universitetshospital.

Fra den israelske ambassade i København tegnes der samme billede af problematikken.

"Hvis der er en meget speciel henvendelse, kan det lade sig gøre at afbryde komaen, men det er svært. Men de gør meget for at holde ham i live så som at give ham medicin, og det er tilladt at stoppe med den behandling," siger Dan Ory.

Alene fordi at Sharon er tidligere premiereminister bidrager den israelske befolkning økonomisk til hans behandling, der i følge den Israelske ambassade koster, hvad der svarer til 115.000 danske kroner per måned.

Men den offentlige interesse for Sharon er dog dalet i takt med årene, og han figurerer ikke længere i landets medier.

"Det er ikke noget, der fylder meget i israelske medier. Det er jo ved at være længe siden. Lige så meget som det var en historie, da han blev ramt af det tilfælde, så fylder det ikke længere meget i israelske medier," siger Peter Seeberg.