Det er de mest velhavende, der skal betale for en sikkerhedsskat, som skal finansiere en oprustning af Forsvaret.
Det mener SF, som torsdag i en ny kronik taler for flere muligheder for finansiering for at sprede udgifterne ud. Det uddybes i et interview i Jyllands-Posten.
- Jeg synes ikke, at det er dem med små indkomster, der skal levere noget. Vi vil meget gerne kigge andre veje og ramme nogle af dem, der har de højeste indkomster, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Jyllands-Posten.
Regeringstoppen og et bredt udsnit af Folketinget er enige om, at det ikke er nok med de omkring 200 milliarder kroner, der allerede er afsat til nye forsvarsudgifter.
Desuden er pengene mere eller mindre brugt. Derfor skal der findes flere penge til at finansiere en oprustning af Forsvaret i lyset af Ruslands krig mod Ukraine.
Derfor er regeringen begyndt at tale om en krigsskat, hvilket SF har døbt en fredsskat eller sikkerhedsskat i sit forslag. Der er dog uenighed mellem partierne i regeringen.
En hævelse af bundskatten har været nævnt, da det vil ramme nærmest alle borgere i arbejde.
SF nævner en række forslag, som mere kan ses som en brainstorm.
Partiet foreslår, at man kan fastfryse beløbsgrænsen på topskatten og kapitalindkomster. Man kan kigge på selskabsskatten, hæve skatten på aktier og udbytter og putte en skat på overnormale profitter.
SF foreslår dertil, at Danmark har strukturelt underskud i statskassen i en periode. Og ellers låner sig til at kunne betale den regning, der kommer. For eksempel gennem en fælles EU-gæld.
Partiet vil undgå enhver besparelse i den offentlige velfærd. Selv hvis man kan skære i bureaukrati og effektivisere, bør de penge, man høster, gå til eller blive i velfærden.
- Hele formålet med at forsvare os mod angreb udefra er, at vi skal beskytte vores samfundsmodel. At skære i velfærden for at beskytte den vil for os være helt absurd, siger Pia Olsen Dyhr.
Regeringen er uenig om, hvordan en ekstra skat skal finansieres. Moderaterne har afvist at hæve skatterne og foreslået at sænke selskabsskatten. Det er Socialdemokratiet dog imod.
Moderaterne er også åben for at låne nogle af pengene, da staten har relativ lav gæld.
/ritzau/