Smadrede skoletoiletter og utætte ruder er hverdag på mange skoler. For når der næsten årligt skal spares i kommunerne, freder kommunalpolitikerne de varme hænder og svinger sparekniven over vedligeholdelse og drift.

Men sådan er det ikke, hvis kommunen har fået bygget skolen som et offentligt-privat partnerskab. Så lader kommunen private firmaer bygge den nye skole for så at fremleje den til kommunen de i næste 30 år. I de år ligger budgettet for drift og vedligehold bomfast.

”Lange kontrakter tvinger kommunalpolitikere til at se ud over deres egen næsetip og valgperioden på fire år,” siger erhvervsordfører for Socialdemokraterne Benny Engelbrecht og fortsætter:

”Det er en sund øvelse, for i længden koster det oftest mere, hvis man ikke vedligeholder,” siger han.

Kommunalpolitikere piller ved vedligeholdelseskontoen

Jørgen Christiansen er kommunaldirektør på Langeland, og han sover ekstra godt om natten, for han ved, at den nye privatbyggede skole er i præcis samme stand som nu i år 2038.

Han erkender, at kommunalpolitikerne ikke selv ville kunne holde fingrene fra vedligeholdelseskontoen i 30 år. Selvom der er god økonomi i at undgå faldefærdige bygninger.

”Kommunalpolitikerne er tilbøjelige til at spare, hvor man ikke kan se konsekvenserne på kort sigt. Spørgsmålet er, om man nogensinde bliver så dygtige, kloge og stålsatte, at man kan stå fast,” siger Jørgen Christiansen.

Han ved, hvad han taler om. Langland har måttet kassere seks små nedslidte skoler og i stedet fået en nybygget OPP-skole, bygget af en bank, et rådgivende ingeniørvirksomhed og et ejendomsforvaltningsfirma.

Må tage flere penge fra hjemmehjælpen

Men lokalpolitikere bliver svinebundet af de private mangeårige kontrakter, og det er en trussel mod demokratiet.

Det mener FOA, der frygter, at der vil blive flere og flere af den slags privat-offentlige samarbejder, så store dele af kommunen økonomi er bundet fast i mange år.

"Det giver en manglende fleksibilitet, der kan ske mange ændringer på 30 år, både i børnetallet og de krav, man har til bygninger, og i den periode kan kommunalpolitikerne ikke ændre prioriteringer,” siger formand for service- og tekniksektoren i FOA, Reinar Burgwald.

Han peger på, at når vedligeholdelsesudgifterne ligger fast, må man bare tage mere fra hjemmehjælpen til de ældre, undervisningen af børnene og hjælpen til de ledige.

Ifølge lektor Ole Helby Petersen er det både styrken og svagheden ved OPP-projekterne, at kontrakterne er ufleksible. Han er lektor ved RUC og ekspert i offentligt-private partnerskaber.

"Det er helt rigtigt, at man på den ene side har en kontrakt, der kan være svært at ændre på, og det kan være dyrt for kommunen. På den måde binder de kommende kommunalbestyrelse på et bestemt niveau i en sådan kontrakt," siger han.

Lange aftaler en fordel

Omvendt er det også det, der ofte fremstilles som en fordel ved OPP, forklarer Ole Helby Petersen.

”Ved de årlige budgetforhandlinger, sker der ofte det, at man prioriterer de varme hænder over vedligeholdelsen af kommunens bygninger. I den sammenhæng bliver de her lange aftaler fremstillet, som en fordel, fordi man ikke kan fraprioritere det (drift og vedligeholdelse, red.) hvert eneste år,”

Venstres kommunalordfører Jacob Jensen ser ikke problemet for demokratiet, som FOA frygter.

”Kontrakten er indgået af demokratiske valgte repræsentanter. Det er sådan på mange områder, at politikerne råder for de næste generationer,” siger han og slår fast at Venstre gerne så mange flere offentligt-private partnerskaber.