Søndag går russerne til parlamentsvalg. Valget vil være domineret af partier, der er loyale over for den stærke mand i russisk politik, præsident Vladimir Putin.
Ifølge Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, bliver det russiske valg hverken frit eller fair.
- Der er en ensretning i medierne, således at de statskontrollerede medier præsenterer nogle særlige billeder og giver ekstra tid til Putin og de politikere, der støtter ham. Det er der ingen tvivl om, siger han.
- Så selv om russerne kan sætte deres kryds, hvor de vil, så har styret allerede drejet diskussionen og folks præferencer i en bestemt retning.
Efter valget i 2011 gik titusindvis af russere på gaden, da beviser på valgsvindel dukkede op.
Demonstrationerne udfordrede Putin, og myndighederne ønsker denne gang at undgå en gentagelse.
Op til dette valg har nye love gjort det kriminelt at demonstrere, og landet har næsten været støvsuget for politiske møder, skriver nyhedsbureauet AFP.
Samtidig holder det russiske justitsministerium sig ikke tilbage med at stemple organisationer som udenlandske agenter, hvilket umuliggør deres arbejde.
Styrets stramme greb om magten er blevet mere subtilt, end det tidligere har været, forklarer Flemming Spliedsboel.
- Man er blevet mere opmærksom på at skubbe vestlig kritik fra sig, siger han.
Blandt andet har regeringen erstattet den tidligere skandaleramte valgchef med en menneskerettighedsadvokat. Derudover har flere kandidater fra oppositionen fået lov at stille op og fået tilladelse til at medvirke i debatter og tv-reklamer.
Men kritikerne mener, at forbedringerne bare er kosmetiske.
/ritzau/