Midt i Beijing ligger et kunstigt bjerg med en indbygget luksusvilla oven på 26 etager.
Det har taget ham seks år at få det bygget. Men nu giver myndighederne ham to uger til at rive det ned.
En kinesisk rigmand har aldrig fået tilladelserne til at bygge sit eget private, lille bjerg i Beijing, så flere af beboerne undrer sig over, at der skulle gå seks år, før myndighederne fik øje på det kunstige bjerg med en indbygget luksusvilla oven på højhuset med de 26 etager. Ifølge flere af de nedre naboer har bygningen lidt stor skade under vægten af det store, tunge bjerg.
Sagen har fået en del opmærksomhed i Kina. Ikke kun på grund af den flotte konstruktion, men også fordi kritikere påpeger, at manden bag bjerget er rig og har indflydelse og venner de rigtige steder, og at det skulle være grunden til, at bjerget har fået lov til at stå så længe til trods for adskillige klager fra naboerne i den underliggende bygning.
Men nu har rigmanden på bjergtoppen altså fået besked på at få pillet sit ambitiøse værk ned.