Nyfødte røde pandaunger er sjældne, men i Auckland Zoo på New Zealand har de fået to nye af slagsen. Onsdag offentliggjorde de billeder af pandatvillingerne, som endnu ikke er blevet navngivet.
Ungerne er tre uger gamle og vejer lige over 400 gram. Moderen er den fire et halvt år gamle, Bo, og faderen er den ni år ældre, Sagar.
'Røde pandaer er ganske usædvanlige dyr, fordi de kan være ret føjelige og trætte og ikke lave ret meget. Men når de er aktive, så er de helt på, og de har faktisk ganske interessante personligheder. Så det bliver spændende at se, hvordan disse unger udvikler sig, og hvordan deres personligheder adskiller sig fra deres storebror, Pabu,' siger Lauren Booth, Auckland Zoo.
Det nye kuld er ikke kun godt nyt for forældrene og den australske zoo men også godt nyt i et større perspektiv.
Naturfredningsforeningen, IUCN, vurderer nemlig, at der ikke er mere end cirka 10.000 røde pandaer på verdensplan.