Amatøroptagelser viser tilsyneladende FN's delegation i Syrien, mens de besøger nogle af ofrene efter de påståede angreb med kemiske våben.
På hospitalet i hovedstaden Damaskus skulle FN's udsendte efter sigende tage prøver og foretage afhøringer blandt læger og ofre for at kaste mere lys over sidste uges angreb i landet, hvor aktivister og oprørere forklarer, at Syriens regeringsstyrker har gjort brug af ulovlige, kemiske våben.
Desuden melder en talsmand fra FN, at FN-køretøjerne blev beskudt flere gange af snigskytter på deres vej til hospitalet i en forstad til Damaskus. Iifølge oplysninger fra stedet var det kun bilerne, der blev beskadiget. Ingen af FN-inspektørerne blev ramt.
Den syriske regering beskylder oprørerne for at stå bag skyderierne, mens oprørerne forklarer, at det er pro-regeringsstyrker, der har åbnet ild mod FN-køretøjerne.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.