Den franske befolkning brød 25 års politikerlede og sofavælger-syndrom og stormede i går til valgstederne for at sætte deres præg på, hvem der skal være Frankrigs næste præsident.
Kort før valgstederne lukkede, vurderede flere franske analyseinstitutter, at 87 procent af de 44,5 millioner stemmeberettigede franskmænd havde sat deres kryds. Så høj har valgdeltagelsen ikke været i mere end 25 år.
Og til det sidste var der spænding om udfaldet. Op mod en tredjedel af befolkningen besluttede sig først i sidste øjeblik, og flere end tre millioner nye vælgere skulle stemme for første gang. Ingen analytikere eller meningsmålinger turde spå om, hvor de ville placere deres kryds.
En af de nye vælgere var den unge mand Ziad , der talte med nyhedsbureauet AFP efter turen i stemmeboksen. Han bor i Paris-forstaden Clichy-sous-Bois, hvor omfattende uroligheder, kampe med politiet og bilafbrændinger brød ud i 2005.
»Ségolène, jeg kan bare ikke se hende som præsident. Sarkozy, han er skræmmende. Og så er der kun Bayrou tilbage,« forklarede han.
Bayrous vælgere bestemmer
På trods af den store usikkerhed blev resultatet af afstemningen tilsyneladende det mindst overraskende.
Fire kandidater ud af 12 opstillede havde en reel chance for at få en af de to pladser i den afgørende runde 6. maj. Men både midtermanden Francois Bayrou og højrenationalisten Jean Marie Le Pen fik baghjul af socialisten Ségolène Royal og den tidligere, konservative indenrigsminister, Nicolas Sarkozy.
Le Pen nåede ifølge den første, officielle exit poll i aftes kun op på 11,5 procent af stemmerne. Bayrou fik et pænt valg med 18,7 procent. Men både Nicolas Sarkozy og Ségolène Royal var urørlige med henholdsvis 29,6 procent af stemmerne og 25,1 procent.
Alle de franskmænd, der stemte på Bayrou, får derfor afgørende betydning for, hvem der bliver Frankrigs næste præsident. De skal nu beslutte sig for, om de helst ser Royal eller Sarkozy på posten.
Lige meget hvem af de to kandidater, der løber med præsidenttitlen 6. maj, så betyder valget farvel til en æra i fransk politik. Både Sarkozy og Royal er i 50 erne og repræsenterer en generation af nye, unge politiske ledere, der går med iPod og tilhører hver deres minoritet i fransk politik. Royal som kvinde, og Sarkozy med sin baggrund som ungarsk indvandrer.
Begge har en helt anden profil end den siddende præsident, Jacques Chirac, der har været Frankrigs præsident de seneste 12 år.