Den danske befolkning er en broget flok. Og det skal afspejles i landets behandlingssystem.

Sådan lyder det nu fra Lægeforeningen, der organiserer stort set alle landets læger.

Organisationen efterlyser, at nationale retningslinjer for behandling og opfølgning i sundhedsvæsnet tager hensyn til, at nogle patienter er stærkere end andre.

Hvis denne forfordeling ikke sker, frygter foreningen, at en stor gruppe patienter ikke får det udbytte af sundhedsvæsnet, som de har behov for.

Det pointerer Jette Dam-Hansen, formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg.

- Hvis ikke de dårligst stillede skal "efterlades på perronen", må vi erkende, at patienter skal have forskellige tilbud. Derfor bør det specifikt fremgå af de nationale kliniske retningslinjer, at en række tilbud skal tilpasses til patientens konkrete behov.

Med Finanslov 2012 er der afsat 20 millioner kroner årligt fra 2012 til 2015 til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer.

Formålet er at sikre, at patienter overalt i landet får den bedste behandling, der kan tilbydes på nuværende tidspunkt.

De første nationale retningslinjer tager afsæt i ADHD, hjerterehabilitering og grå stær.

Lægeforeningen har foretaget en større spørgeskemaundersøgelse internt i organisationen, der viser, at flertal blandt knap 1100 læger mener, at der er brug for mere tid til patienter med særlige behov.

Med andre ord ønsker foreningen, at politikerne i højere grad tænker social ulighed ind i de kliniske retningslinjer, så sundhedsvæsnet bliver bedre til at omfavne alle behov.

- Nogle kroniske patienter er meget opmærksomme på symptomer på forværring af deres sygdomme og henvender sig til egen læge af sig selv. Andre skal følges helt anderledes tæt, fordi de ikke har ressourcerne til selv at opsøge hjælp, siger Jette Dam-Hansen.

Hun henviser til tal fra Region Hovedstaden, der viser, at 27 procent af borgere med kort uddannelse lider af tre eller flere langvarige sygdomme. Det tilsvarende tal for borgere med lang uddannelse er fem procent.

/ritzau/