Salling Group har tirsdag navn på de sidste 11 af 26 steder, hvor Fætter BR-butikker genopstår.
Det bliver i Holbæk, Taastrup, Tilst, Randers, Aalborg, Hjørring, Esbjerg, Kolding, Næstved, Viborg og Holstebro.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Salling Group. Selskabet købte retten til at videreføre Fætter BR, efter at selskabet bag legetøjskæden, TOP-TOY, gik konkurs i slutningen af 2018.
I sidste uge satte Salling Group navn på de første 15 byer, hvor legetøjskæden vil åbne butikker.
Fætter BR's tidligere ejer, Top Toy, gik konkurs oven på et skuffende julesalg. Det kastede kæden og dens mange ansatte ud i voldsom uvished.
Salling Group, der ejer blandt andet Føtex og Netto, har dog købt brandet og varelageret. Og samtidig vil Salling Group genåbne 26 butikker landet over.
Sidst uge meldte Salling Group placeringen af de første 15 ud, og nu er de sidste 11 præsenteret.
De 11 butikker, der ikke allerede var meldt ud:
* Holbæk, Frejasvej
* Tåstrup, Mårkærvej
* Tilst, Anelystparken
* Randers, Marsvej
* Aalborg, Løven
* Hjørring, Bispetorv
* Esbjerg, Gl. Vardevej
* Kolding, Egtved Allé
* Næstved, Vestergårdsvej
* Viborg, Holstebrovej
* Holstebro, Nyholmvej
Placeringen af de 15 butikker, der blev meldt ud i sidste uge:
* Aalborg, Algade
* Aarhus, Bruuns Galleri
* Roskilde, Ro's Torv
* Hillerød, Slotsarkaderne
* Vejle, Bryggen
* Odense, Rosengårdcentret
* Slagelse, Japanvej
* Nykøbing F, Guldborgsund Centeret
* Herning, Engdahlsvej
* Sønderborg, Stenager
* Storkøbenhavn
- Fisketorvet
- Vimmelskaftet
- Frederiksberg Centret
- Fields
- Rødovre
Kilde: Salling Group.
/ritzau/
UDVID
De 26 butikker vil åbne i løbet af de kommende måneder. Der skal nu ansættes omkring 300 medarbejdere, fortæller Charlotte From, der er chef for Fætter BR.
- Opbakningen til BR fra alle egne af Danmark har været overvældende.
- Der er ingen tvivl om, at den glade fætter med bjørneskindshuen kan noget særligt for danske børn og børnefamilier, siger hun i en pressemeddelelse.
/ritzau/