Sabba kan blive første dommer med tørklæde
(Foto: )
Hun er muslim, bærer tørklæde og om et par år skal hun måske dømme danskere, der kører for stærkt, begår vold eller stjæler. Hvis jeg ikke få job i Danmark, må jeg flytte til et land, hvor folk er mere oplyste, siger hun.

• DF vil forbyde tørklædet, men tillade korset

Her er hun så.

Danmarks – måske – første muslimske dommer. Iklædt tørklæde.

Sabba Mirza er 25 år. Hun læser jura og har et studiejob hos de danske domstoles øverste myndighed, Domstolsstyrelsen.

Om et par år søger hun sit første job som dommerfuldmægtig, der er en slags dommer under uddannelse.

Hun har kun ét mål med juraen: Hun vil være dommer. Og det bliver med tørklæde. Ellers bliver det slet ikke.

- Mit tørklæde er en del af den livsstil, som jeg har valgt at føre. Det vejer tungere end min karriere. Hvis jeg ikke kan få job i Danmark, må jeg flytte til et land, hvor folk er mere oplyste og kan se ud over tørklædet, siger Sabba Mirza.

Skjulte bagtanker

Imens mange danskere lige nu diskuterer, om Sabba Mirza og andre må bære tørklæde i retten, forstår hun ikke selv problemet.

- Hvis jeg bliver dommer, er det fordi, jeg er kvalificeret til det. Ellers var jeg aldrig kommet så langt, siger hun.

Men hvad vil Sabba Mirza sige til dem, der tænker, at hun ikke kan skelne mellem sin uddannelse og sin tro?

- Hvis jeg bliver ansat, så har man set på mine kvalifikationer og set på, at jeg kan dømme ud fra grundloven og anske værdier. Desuden har jeg overhovedet ikke mulighed for at dømme anderledes end ud fra det, der står i loven, forklarer Sabba Mirza og siger, at hun derfor på ingen måder vil være farvet af, at hun er muslim.

- Dansk Folkeparti frygter, at en muslimsk dommer har skjulte bagtanker og vil indføre sharialov i danske retssale. Men rent juridisk kan det ikke ske. Hvis jeg gjorde det, ville jeg blive opdaget med det samme. Desuden kunne jeg aldrig drømme om at gøre det. Jeg studerer dansk lov, fordi det er det, der interesser mig. Og selvfølgelig vil jeg altid dømme ud fra dansk lovgivning.

Kvinder og sorte

Hvordan ville Sabba Mirza have det, hvis hun var tiltalt og skulle dømmes af en dommer med et stort kors på brystet?

- Jeg ville tænke, at den person havde fået sit arbejde, fordi vedkommende var kvalificeret til det. Før diskuterede man i USA, om sorte kunne dømme. Senere om kvinder kunne dømme, eller om de var for følelsesladede . Nu diskuterer vi så, om folk med tørklæde kan dømme neutralt og upartisk, siger Sabba Mirza, der mener, at det er den samme diskussion som tidligere. Bare med muslimske kvinder.

Ingen integration

Hvad mener hun om den kampagne, som Dansk Folkeparti lige nu fører mod tørklæder i det danske samfund?

- Det er mærkeligt, at folk hopper på det, for hvad bliver det næste så? Vil de hoppe med på den, hvis Dansk Folkeparti siger, at alle muslimer skal gasses? Muslimske kvinder er ikke en trussel - de er med til at berige samfundet. Jeg mener, det er hyklerisk, når man siger, at muslimske kvinder bare går derhjemme med børnene, imens man så samtidig forhindrer dem i at få en uddannelse, fordi de ikke må gå med tørklæde, forklarer Sabba Mirza og tilføjer, at et forbud mod tørklæder bare vil give endnu større integrationsproblemer i Danmark.

- Mange af mine veninder tager uddannelser, der også kan bruges i udlandet. Det gør de, fordi der er risiko for, at man ikke vil have deres arbejdskraft her i landet, hvis de vælger at gå med tørklæde, siger hun og forklarer, at et tørklædeforbud på den måde vil gå ud over integrationen i Danmark. De ressourcestærke rollemodeller forsvinder, og det er kun de ressourcesvage, der er tilbage.

Tag tørklædet af?

- Det handler jo også om næste generation. Hvis min datter vælger at gå med tørklæde, og det betyder, at hendes muligheder for arbejde er begrænsede, så vil det være naturligt at flytte til et andet land.

Men kan Sabba og de andre så ikke bare tage tørklædet af, hvis de så gerne vil have et job?

- Jeg har taget mit tørklæde på ud fra en masse gode argumenter, så jeg tager det ikke af igen. Da jeg havde fået børn, kom jeg til et punkt, hvor jeg ville dyrke nogle andre ting. Jeg ville gerne signalere, at jeg var kommet lidt mere ned på jorden. At tøj og mode ikke længere var det vigtigste, men at jeg nu lagde mere vægt på kærlighed, ærlighed og det at blive mor. Desuden er det så meget lettere om morgenen, når man ikke skal tænke over tøj og hår, smiler Sabba Mirza.

faktaboks

I december afgjorde Domstolsstyrelsen, at dommere godt må bære tørklæde i landets retssale.

Afgørelsen har affødt en livlig debat, og flere politiske partier ønsker nu et forbud mod tørklæder i retssalene.Regeringen har derfor nedsat et udvalg, der skal se på reglerne om dommernes påklædning.

Imens har debatten bredt sig til spørgsmålet om, hvorvidt der skal være et generelt forbud mod tørklæder i den offentlige sektor.

via Listen To News