Bill Gates: Atomkraft ja tak
Bill Gates har store planer for miljøet.
Microsoft-mogulen har sat alle sejl til for at løse klimakrisen med to nyudviklede atomreaktorer.

Visionerne er store, når Microsoft-milliardæren og nu fuldtidsfilantropen, Bill Gates, prædiker om potentialet i atomkraft.

Det gør han blandt andet klart i den aktuelle Netflix-serie ‘Inside Bill’s Brain: Decoding Bill Gates’, skriver Videnskab.dk.

Her fortæller Bill Gates om sit eget atomkraftprojekt TerraPower, som han stiftede i 2008. En virksomhed, som arbejder på at udvikle to nye atomreaktorer:

• En bølgereaktor - en ‘traveling wave reactor (TWR)’ på engelsk.
• Og en variant af en flydende salt-reaktor - en ‘molten salt reactor (MSR)’ på engelsk.

Reaktorerne har ifølge Bill Gates og TerraPower potentialet til at gøre atomenergi billigere, mere langtidsholdbart og mere sikkert.

Når man bruger beriget uran i en atomreaktor, er der et spildprodukt på mellem 80 og 99 procent uran-238.

Fidusen med bølgereaktoren, som TerraPower arbejder på, er, at den ville kunne bruge al den uran-238, der i dag går til spilde, som brændstof.

Fordelen ved bølgereaktoren er, at den potentielt set er mere bæredygtig, så der ikke produceres mere affald end nødvendigt.

Og det er meget fint, medgiver Bent Lauritzen, der er afdelingschef ved DTU Nutech, Center for Nukleare Teknologier. Han har dog ikke den store fidus til bølgereaktoren.

»Der er så mange reaktorer på tegnebrættet, og hvert land og organisation har deres favoritter. Det er svært at forestille sig, at de alle kommer i spil. Der vil ske en naturlig udvælgelse. Her er bølgereaktoren ikke i hovedfeltet lige nu,« siger Ben Lauritzen til Videnskab.dk.

Nyt design

Mens bølgereaktoren er en videreudvikling af den konventionelle atomreaktor, som vi kender i dag, bruger den flydende salt-reaktor flydende brændstof og er bygget på et helt nyt design.

Der findes forskellige typer af flydende salt-reaktorer, men fælles for dem alle er, at de bruger flydende brændsel og ikke brændselsstave, som man gør i konventionelle atomreaktorer i dag.

Bent Lauritzen fremhæver især den flydende brændsel som en fordel.

»Du kan løbende fjerne nogle af de radioaktive stoffer, der dannes, og det har en driftsmæssig fordel, fordi de stoffer er grunden til, at man er nødt til at tage brændsel ud efter fire år,« fortæller Bent Lauritzen, der generelt er positivt stemt over for udviklingen af nye atomreaktorer.

De samme toner lyder fra professor i klimafysik, Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Begge forskere mener, at man bliver nødt til at gøre op med forestillingen om, at atomkraftværker skal være 100 procent sikre, før det giver mening at bruge dem.

»Jeg tror godt på, at man kan bygge atomreaktorer, der kan fungere med 99,9999 procents sikkerhed. Men som med alle andre ting, kan man ikke sige med 100 procents sikkerhed, at der ikke vil ske en ulykke,« siger Jens Hesselbjerg Christensen til Videnskab.dk.

 

 

 

Videnskab.dk
via Listen To News