HELTE HAR OGSÅ KRAV PÅ SIKKERHED

Sådan forklarer brandtop skandaleapparat

Avisen.dk har interviewet indsatschef NIels Ole Blirup, der forsvarer Københavns Brandvæsens brug af et dødsensfarligt iltapparat. Apparatet er blevet brugt i knap 15 år trods utallige advarsler fra læger og sikkerhedseksperter.
Københavns Brandvæsen afviser at have gået på kompromis med brandmændenes sikkerhed, fordi de har brugt et potentielt livsfarlig apparat i 15 år. Uddannelsen gjorde apparatet ufarligt, lyder det.
Københavns Brandvæsen afviser at have gået på kompromis med brandmændenes sikkerhed, fordi de har brugt et potentielt livsfarlig apparat i 15 år. Uddannelsen gjorde apparatet ufarligt, lyder det. POLFOTO arkiv

Siden 1932 har Københavns Brandvæsen givet brandmænd en særlig type iltapparater på ryggen, der giver en længere indsatstid, når det brænder.

Så sent som i 2006 advarede brandmændene selv mod brugen af apparatet ved navn Travox 120, fordi indåndingsluften blev så varm, at de fik skoldninger og forbrændinger i mund, svælg og lunger.

Trods flere livsfarlige varmekollaps fastholder ledelsen, at det er nødvendigt at bruge apparatet - både på øvelser og under slukning af virkelige ildebrande.

Argumentet er, at det er nødvendigt at have lang indsatstid, hvis der for eksempel er brand i metrotunnellen under hovedstaden.

Avisen.dk har spurgt indsatschef Niels Ole Blirup, der selv har brugt apparatet om nødvendigheden og rimeligheden i at bruge et iltapparat, er skader korpset brandmænd, der i forvejen har et farligt job.

Hvordan har ledelsen i Københavns Brandvæsen kunnet tillade brandmænd at bruge Travox 120 fra 1997 til 2012 velvidende, at apparatet er både helbredsfarligt og i værste fald livsfarligt?

"Det er ikke et farligt apparat, hvis man vidste, hvordan man skulle bruge det. Hvis man ingenting ved, så er alle apparater farlige. Det var den eneste mulighed for at skabe sikkerhed for borgerne i byen, fordi det er beregnet til længerevarende indsatser."

Ledelsen i Københavns Brandvæsen lavede en tidsplan i slutningen af 1990erne, der viste, at apparatet skulle være skrottet senest et år efter et livsfarligt kollaps i 1997. Hvorfor skete det ikke?

"Men prøv at høre. Det kan ikke lade sig gøre, når der ikke er udviklet et apparat at skifte til. Der var ikke et færdigudviklet. Det er det samme som en flyvemaskine. Den kan du ikke flyve i, hvis den endnu ikke er udviklet, så må du tage papvinger på."

I korpslægens rapport fra 1998 står der klart og tydeligt, at apparatet bør udskiftes på grund af uacceptable risici. Hvordan kan I tillade jer ikke at reagere på sådan en advarsel fra en af jeres egne?

"Jamen, det bør udskiftes. Der står ikke, at vi ikke må bruge apparatet, hvis du lægger mærke til det. Det hænger sammen med, at det er vores eneste måde at redde borgernes liv på. Alternativet ville være, at vi skulle sælge borgernes liv."

I rapporten står der, at indåndingstemperaturen er for høj, og at der er risiko for forurening med gasser udefra. I 1997 og 2005 var der kollaps, hvor brandmændene endte på intensiv. Er det her ikke at sælge brandmændenes liv?

"Nej, det er det ikke, fordi de blev uddannet i både teori og praksis, så de vidste, hvordan apparatet virkede, og hvordan kroppen reagerede."

Hvordan kan ledelsen i Københavns Brandvæsen vide mere om brandmændenes fysisk end ni læger?

"Hvis for eksempel en vanddykker går ned og bruger sit apparat forkert, så drukner han, og en læge vil sige, at apparatet har været livsfarligt. Det kan du godt få ni læger til at skrive under på. Når der er en, der kommer galt afsted, så er det ikke i orden. Det er det heller ikke set fra vores side."

Korpslægen kalder jeres forsinkede reaktionstid for en skandale. Hvad vil du kalde den?

"Min holdning til det er, at han ikke ved bedre. Han ved ikke, hvad han taler om. Hvis vi skulle gøre, som han siger, så ville vi stille Københavns borgere dårligt. Det vigtigste for os er at være parate til at redde borgerne, uanset hvornår de kommer i klemme."

Skal det være på brandmændenes bekostning?

"Nej, det har det jo heller ikke været. (…) Vi har endnu ikke haft en eneste kredsløbsrøgdykker, der er død. Til gengæld er folk med almindelige trykluftsflasker på ryggen døde."

Så der skulle have været lig på bordet, før der skete noget i ledelsen i Københavns Brandvæsen?

"Næ. Jeg har sagt til dig ti gange, at vi gjorde alt, hvad vi kunne. Vi har gjort meget for at træne brandmændene, så de blev trygge ved apparatet. Vi har gjort meget for brandmændenes tryghed og sikkerhed. De er blevet tilvænnet og de har lært deres grænser at kende på røgdykkerkurser."

Det lader ikke til, at ledelsen har taget læger og brandmænds utallige advarsler særligt alvorligt, når det har taget mere end et årti at reagere?

"Vi har taget brandmændenes sikkerhed meget alvorligt. Vi har brugt tid og penge på test for at optimere udstyret, og vi har uddannet folk. Det passer ikke, at vi ikke tager det seriøst. Det har vi gjort altid."

Har du kunnet sove trygt om natten, når dine egne folk risikerede livsfarlige varmekollaps?

"Jeg har sagtens kunnet sove trygt om natten, fordi brandmændene havde fået en uddannelse, der gjorde, at de kunne tackle apparatet. De var trænet i at bruge det og i at læse deres egne signaler."

Indsatschef Niels Ole Blirup understreger, at brandvæsner i f.eks. Moskva og Prag også bruger apparater som de københavnske.

Med livet som indsats

 

 

Brandmænd presses til at bruge livsfarlige apparater både på øvelser og til brandslukning

Læs hele sagen her

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.