Steffen Høgskilde er forarget.

Det, der forarger den tidligere korpslæge ved Københavns Brandvæsen, er, at ledelsen i knap 15 år har undladt at kassere brandmændenes ilt-apparater, selvom den vidste, at de var livsfarlige.

"Det er en skandale. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig en acceptabel forklaring. Jeg er meget forbavset over, at der ikke er sket noget i så mange år," siger han.

I henholdsvis 1997 og 2005 varmekollapsede to brandmænd under brug af apparatet. Ulykkerne var tæt på at koste dem livet, men de overlevede.

Det første kollaps fik Steffen Høgskilde til at lave et mindre internt forskningsprojekt sammen med fire andre læger i starten af 1998. Projektet gik ud på at måle den belastning, kredsløbsrøgdykkerne bliver udsat får, når de arbejder i både varme og kolde miljøer.

Skoldhed luft i lungerne

Projektet viste blandt andet, at indåndingsluften hos 10 frivillige røgdykkere fik en gennemsnitlig temperatur på over 45 grader under brug af apparatet i moderat varme.

"Vores termometer kunne kun gå til 45 grader. Vi havde ikke fantasi til at forestille os, at luften, der trængte ned i brandmændenes lunger, ville være så skoldhed, men det var den," fortæller Steffen Høgskilde.

I konklusionen skriver de fem læger sådan her:

"Belastningen bør reduceres og sikkerheden forbedres."

Korpslægen og kollegerne anbefalede ledelsen i Københavns Brandvæsen, at udskifte apparatet, som de i en rapport kalder "en helbredsmæssig risiko" så hurtigt som muligt.

Ingen undskyldning

Ifølge Steffen Høgskilde var der ikke noget at tage fejl af.

"Jeg diskuterede det med brandchefen, og jeg informerede hele brandvæsnet om resultaterne fra vores projekt på stormøder. Det kan godt være, at ledelsen kan komme op med en undskyldning, men jeg har svært ved at få øje på den," siger han.

Korpslægen er chokeret over, at den viden, der blev indsamlet i 1998, endte med at ligge i en skrivebordsskuffe i over et årti.

"Det er helt uforståeligt. Dengang var der en plan om at udskifte apparatet inden for et år, og det, syntes jeg sådan set, var det maksimale, vi kunne acceptere."

Ledelsen var alarmeret

Rolf Petersen er arbejdsmediciner. Han har set journalen på brandmanden, der kollapsede i 1997 og journalen på brandmanden, der kollapsede i juni i år.

"Det seneste sygdomstilfælde er helt mage til det, jeg så i 1997. Det involverede også en københavnsk brandmand," lyder det fra den ledende overlæge.

Han undrer sig over, at ledelsen i Københavns Brandvæsen har været så lang tid om at afskaffe de sundhedsskadelige apparater.

"Vi gjorde, hvad vi kunne for at alarmere både brandvæsnet og myndighederne dengang. At de har set bort fra så stærk dokumentation, som den der foreligger, giver ingen mening," siger Rolf Petersen.

Et svigt af dimensioner

Steffen Høgskilde har stadigvæk kontakt til flere af de brandmænd, der havde apparatet på ryggen, da han undersøgte dem tilbage i 1998.

"Mange er så belastede, at de render rundt som ældre mænd i en al for tidlig alder. Det er utroligt, at der i alle de år har været en ledelse, der ikke har taget hensyn til de ansatte. Det er virkelig et svigt," mener lægen.

Brandmændene selv har ikke protesteret højlydt nok. Forklaringen er ifølge en røgdykker, der har brug apparatet i mange år, at brandmænd er tillidsfulde og lidt naive.

"Vi æder os selv op ved at knokle rundt i ekstrem varme, og den naivitet misbruger brandvæsnet. For os handler det jo altid om at redde hr og fru Jensen ud, før det er for sent. Vores egen sundhed er sekundær," mener den anonyme brandmand, der frygter at få en fyreseddel, hvis han står frem.