Hårdtarbejdende børnefamilier skal have mulighed for at købe billig rengøring og vinduespudsning, så hverdagen hænger bedre sammen. Og pensionister uden kræfter til at støvsuge og slå græsplænen, skal også kunne købe sig til billigere hjælp end de kan i dag.
LÆS OGSÅ: Det er søgt: Støjberg langer ud efter S-forslag
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Bruus foreslår nu, at Danmark igen indfører en hjemmeserviceordning, der giver danskerne mulighed for at hyre rengøringshjælp eller havefolk med statstilskud.
LÆS OGSÅ: Johanne Schmidt: Forældre er ved at falde om af stress
- Alt for mange børnefamilier oplever en presset hverdag, og vi lader dem i stikken, hvis vi ikke kommer med et tilbud, der kan hjælpe dem til at få familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Mange ældre mennesker kan også godt bruge ekstra hjælp derhjemme, og derfor ser jeg meget gerne, at vi får en ny hjemmeserviceordning i Danmark, siger Jeppe Bruus.
LÆS OGSÅ: Far til fem: Masser af tid til både arbejde og familieliv
Udover at hjælpe trængte børnefamilier og pensionister mener Jeppe Bruus også, at en hjemmeserviceordning vil skabe tusindvis af nye job til ufaglærte eller kortuddannede, der ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tror på tusindvis af nye servicejob
- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi ville få flere arbejdsløse og flere indvandrere i beskæftigelse, hvis vi fik en hjemmeserviceordning. Hvis folk kan få tilskud til praktisk hjælp derhjemme, vil der blive oprettet tusindvis af nye servicejob, fastslår han.
LÆS OGSÅ: Vild familiestrategi: Sådan klarer far til fem hverdagen
Derudover peger Jeppe Bruus på, at en hjemmeserviceordning vil begrænse omfanget af sort arbejde, fordi rengøringshjælpen skal registreres for, at kunden kan få tilskud. Dermed stiger skatteindtægterne også.
- Både samfundsøkonomisk og velfærdspolitisk er det fornuftigt at indføre en hjemmeserviceordning, og jeg ser meget gerne, at vi får en politisk debat om fordelene ved hjemmeservice, siger Jeppe Bruus.
I en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 netop har gennemført, erklærer hver tredje danske forælder, at de har svært ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Og fire ud af ti børnefamilier efterlyser mulighed for billigere hjælp til husarbejde og rengøring, påpeger han.
Det var også de stressede børnefamilier og pensionisters råb om hjælp, der fik daværende CD-leder Mimi Jakobsen til at indføre hjemmeserviceordningen tilbage i 1994.
LÆS OGSÅ: Til børnefamilier: “Så klem dog ballerne sammen”
Ordningen var Mimi Jakobsens hjertebarn i en årrække og blev løbende revideret og indskrænket indtil den endelig blev lagt i graven. Men op til folketingsvalget i 2011 fik den nyt liv, da S og SF i deres såkaldte 2020-plan lagde op til at udbrede hjemmeserviceordningen.
Dansk Erhverv jubler
I Dansk Erhverv glæder analysechef Geert Laier Christensen sig over forslaget om en hjemmeserviceordning.
- Vi mener, at det vil være positivt for dansk økonomi og skabe nogle arbejdspladser, og det vil gøre det muligt for den højproduktive arbejdskraft at ligge flere timer på arbejdsmarkedet. Det er godt, hvis vi nu får en debat om alle gevinsterne ved hjemmeservice, og Dansk Erhverv vil hilse det velkomment, hvis man kan skabe et politisk flertal for det, fastslår han.
LÆS OGSÅ: ”Forestil dig en arbejdsuge på 21 timer…”
I Sverige har man haft en hjemmeserviceordning i de sidste otte år. Ordningen har skabt et stort marked for private serviceydelser og 17.000 svenske job, der ifølge Geert Laier Christensen i stort omfang varetages af folk, der kommer fra arbejdsløshed eller er ufaglærte og kortuddannede.
Hvis Danmark kopierer den svenske model for hjemmeservice, vil den ifølge Dansk Erhvervs analyse mindske det sorte arbejde, skabe 10.000 nye job i løbet af få år, forbedre integrationen og give kvinder bedre karrieremuligheder.
Hvis bare halvdelen af de nye servicejob besættes af ledige, vil ordningen allerede efter et år give overskud til statskassen i omegnen af 50 millioner kroner, viser analysen fra Dansk Erhverv.
LÆS OGSÅ: Chefer: Familievenlig? Nej, ikke her
Det får Jeppe Bruus til at opfordre til, at man i alle politiske partier ser fordomsfrit på hjemmeserviceordningen. Socialdemokraterne har ellers netop vendt tommelfingeren nedad til den såkaldte boligjob-ordning, der giver et skattefradrag på op til 15.000 kroner årligt for en bred vifte af håndværkerregninger.
Selvom SR-regeringen afskaffede håndværkerfradraget ved årsskiftet, bliver det en varm kartoffel i den kommende valgkamp. Venstre ønsker nemlig at genoplive boligjob-ordningen med tilbagevirkende kraft, hvis de vinder valget og får regeringsmagten.
Skæv social profil
Arbejdsmarkeds- og velfærdsforsker på Roskilde Universitet, professor Bent Greve, giver Jeppe Bruus ret i, at en hjemmeserviceordning formentlig vil begrænse brugen af sort arbejde ganske betragteligt. Men Bent Greve vurderer, at hjemmeserviceordningen ligesom boligjob-ordningen vender den tunge ende nedad og har en skæv social profil.
Professoren pointerer, at det bliver velbjærgede børnefamilier fra Hørsholm, der bruger hjemmeservicen, mens lavindkomstfamilier på Vestegnen springer over.
- Der er ingen tvivl om, at det vil være folk med pæne indkomster og høje uddannelser, der har råd til hjemmeservice. Og der vil være et enormt dødvægtstab, for meget af det her bliver jo gjort alligevel. Nogle vil sætte deres serviceforbrug op, men jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis skaber så mange nye job, siger Bent Greve.
Han tror heller ikke på, at Dansk Erhvervs beregninger om flere tusinde nye servicejob holder vand.
- Hjemmeserviceordningen er overvurderet. Fra staten betaler man penge til en skæv økonomisk fordeling, ligesom beskæftigelsen i form af nye arbejdspladser er minimal, siger han.
Robotstøvsugere frem for tilskud
Bent Greve mener, at man fra politisk side skal tænke sig om en ekstra gang, hvis man indfører den.
- Det er svært at afskaffe ordningen igen, fordi det er de velformulerede, som kommer til at bruge den. Og så man heller ikke glemme, at der teknologisk sker rigtig meget, og vil folk ikke hellere købe en robotstøvsuger eller andre nye opfindelser til at hjælpe dem end at søge tilskud til en rengøringshjælp, siger han.
Hjemmeserviceordningen blev sat i værk i 1994 af CD-leder Mimi Jakobsen og statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Ordningen fungerede i ti år, men blev løbende revideret. Efter 2003 var det udelukkende pensionister, der kunne bruge hjemmeservice.
I Sverige har man en hjemmeserviceordning, der har skabt mere end 17.000 job.
Hvis Danmark kopierer den svenske model for hjemmeservice, vil det kunne mindske sort arbejde, skabe 10.000 nye job inden for seks år, forbedre integrationen og hjælpe pressede børnefamilier og pensionister med praktisk hjælp.
Boligjob-ordningen udløb 31. december 2014. Ordningen gav et fradrag på op til 15.000 kroner om året til håndværkerudgifter. Fradraget blev kun givet for arbejdsløn og skulle indberettes til SKAT en gang årligt.
Det anslås, at ordningen er blevet brugt af en halv million danskere, og har skaffet 5.000 håndværkere arbejde.
Venstre ønsker sammen med de andre borgerlige partier at genindføre håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft fra 1. janaur 2015.
SR-regeringen vil ikke genindføre boligjob-ordningen, som de mener koster mere end 1 milliard kkroner årligt.
Kilder: Dansk Erhverv og diverse medier.