Sablerne rasler ikke længere i kampen om, hvem der skal eje retten til havbunden omkring Nordpolen, også kaldet det Arktiske Ocean.

I dag blev USA, Norge, Danmark, Canada og Rusland i hvert fald enige om en sluterklæring under et topmøde i Grønland.

I stedet for at strides, har landene nu kigget hinanden dybt i øjnene og lovet at overholde de regler, der allerede er aftalt. Regler om, at landene skal bevise, at deres kontinentalsokkel hænger sammen med Nordpolens, hvis de vil have en bid af kagen.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K), der sammen med Grønlands landsstyreformand, Hans Enoksen, er vært for topmødet, er ovenud tilfreds med resultatet.

»Vi er så godt som enige om hovedpunkterne i deklarationen,« siger Per Sig Møller og henviser blandt andet til, at landene har lovet hinanden at overholde de gældende spilleregler.

Rusland ville snyde

På trods af de allerede eksisterende regler plantede russerne sidste sommer et flag på bunden af set Arktiske Ocean. Og det skabte frygt for en væbnet konflikt i kapløbet om Nordpolen. Men med gårsdagens enighed, ser der nu ud til at være ro i den arktiske lejr.

Det blevet også slået godt og grundigt fast under pressemødet efter, at deklarationen var på plads. Til spørgsmålet om, hvorvidt kapløbet nu var aflyst, sagde Per Stig Møller håndfast "ja".

Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, afviste ligefrem, at der nogensinde havde været noget kapløb.

"Det har aldrig været startet. Kun i medierne for, at I kan sælge jeres produkt," vurderede han.

Hele diskussionen om retten til oceanet bunder i klimaændringerne. Den globale opvarmning får nemlig isen til at smelte.

”Det gør, at nye transportveje opstår sammen, ligesom man bedre kan udnytte de naturressourcer, som ellers ikke har været tilgængelige,” sagde Per Stig Møller under et pressemøde i Ilulissat.

For at finde ud af, hvem der faktisk har retten til havbunden under Nordpolen, har både Danmark, Norge, Canada, USA og Rusland sat forskere i sving i dybet. Især er landene interesseret i den såkaldte Lomonosov-bjergryg.

Hvis landene kan bevise, at bjergryggen ligger i forlængelse af deres kontinentalsokkel, må de lægge bjergryggens længde til den havbund, de så kan få lov til at råde over.

Danmark har indtil 2014 at skaffe dokumentationen til FN’s kontinentalsokkelkomité. Først derefter begynder de egentlige diplomatiske forhandlinger om retten til havområdet.