Meningsløs aktivering, discountkurser i jobsøgning og arbejdsløse, der skal bruge tiden på at søge praktikpladser frem for rigtigt arbejde.
Firkantede aktiveringsregler har været under massiv beskydning fra fagforeninger, arbejdsløse og arbejdsmarkedsforskere de seneste år.
Ikke mindst siden nytår, hvor et nyt refusionssystem har kostet kommunerne dyrt, hvis ikke de overholder statens tidsfrister og krav til aktivering.
Men i kølvandet på Socialdemokraterne og SF’s 2020-udspil tegner der sig nu en stemning for at justere den omstridte refusionsmodel, som med beskæftigesesminister Inger Støjberg (V) i spidsen blev vedtaget sidste efterår.
”Det er ingen hemmelighed, at vi er meget skeptiske overfor refusionsmodellenl. Den nuværende ordning er alt for rigid, og skaber incitament til forhastede beslutninger og nedværdigende kontrol,” siger Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen.
Mere smidig aktivering
Som led i det alternative 2020-udspil er det S og SF’s ambition at skabe mere smidighed, mindre kontrol og bedre aktivering for den enkelte. Det skal blandt andet ske ved at fjerne prisloftet for seksugerskurser til ledige, overlade ansvaret for den arbejdsløse til A-kassen og nedsætte aktiveringsfristen fra ni til seks måneder.
Alt sammen skal afgøres ved de trepartsforhandlinger, som rød blok planlægger at skyde i gang nøjagtig 60 efter en valgsejr.
”Herunder vil der også blive anledning til at kigge på arbejdsmarkedspolitikken, hvor en central del vil være den nuværende refusionsmodel,” siger Carsten Hansen.
Væk med refusionstyranni
SF bekræfter, at refusionsreglerne kan se frem til en justering efter en eventuel rød valgsejr.
"Den model, som Støjberg bruger, opfordrer kommunerne til kassetænkning. Og det duer bare ikke. Det her refusionstyranni bør afskaffes,” konstaterer arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.
I dag får kommunen refunderet 50 procents dagpenge fra staten, hvis den arbejdsløse er i enten virksomhedspraktik eller løntilskud, hvorimod jobsøgning og uddannelseskurser kun udløser 30 procents tilskud. Og overskrides aktiveringsfristen, hænger kommunen selv på regningen.
Kommunerne lægger ikke skjul på, at de foretrækker et system, hvor de bliver belønnet efter evnen til at skabe reel beskæftigelse frem for efter differentierede aktiveringsformer og evnen til at overholde tidsfrister.
Det var en af de bærende anbefalinger fra regeringens arbejdsmarkedskommission.
”Vi foreslog en fuldstændig omvæltning af refusionssystemet, så detailstyringen af jobcentrene gives fuldstændig fri, mens kommunerne bevarer et stærkt incitament til at skabe reel beskæftigelse,” siger kommissionens formand Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
SF er lydhøre over for ideen.
”Vi er enige i, at det fælles princip bør være, at der måles på den samlede effekt. Så det er et ja til effektbelønning frem for procesbelønning,” siger Eigil Andersen.
For meget kassetænkning
Også Radikale Venstre er åbne over for at skabe et mere enkelt refusionsystem.
”Der er for mange uheldige konsekvenser ved den nuværende refusionsmodel. Vi er enige i, at der er for lidt fokus på resultatet og for meget på processen,” siger Morten Østergaard.
3F-formand Poul Erik Skov Christensen er begejstret ved udsigt til en hovedreparation af refusionsmodellen.
”Det er glimrende, hvis man kan løsne op for den her refusionsmodel. Vi har alt for mange eksempler på medlemmer, der ryger ud i meningsløs aktivering, fordi kommunerne skal have penge i kassen,” siger han.
Ifølge Jørgen Søndergaard har det nye refusionssystem givet et skub i den rigtige retning, men skaber fortsat for meget kassetænkning.
”Så der er god grund til at lave et mere sammenhængende refusionssystem, end det vi har nu,” siger han.
Venstres arbejdsmarkedsordfører giver dog ikke meget for oppositionens trusler om rulle den nye refusionsmodel tilbage.
”Det er en ualmindelig dårlig ide. Den nye model giver jo netop kommunerne incitament til, at de i højere grad kan benytte sig af virksomhedsrettet aktivering, hvilket er den mest effektfulde aktiveringsform,” siger Ulla Tørnæs.
- I efteråret vedtog V, K, DF, KD og LA en ny refusionsmodel.
- Det betyder, at kommuner får dækket 50 procents dagpenge af staten, hvis den ledige er aktiveret i virksomhedspraktik eller løntilskud.
- Hvis den ledige søger job eller er på seks ugers selvvalgt uddannelse, får kommunen kun dækket 30 procent af dagpengene.
- Hvis den ledige ikke er aktiveret inden ni måneder, må kommunen selv betale dagpengene.