Beskæftigelsesmaskinen vil ifølge den røde regeringsmanual ’Fair Løsning 2020’ blive genstand for et temmelig kompliceret serviceeftersyn. Blandt andet vil S og SF aflive ligegyldige discountkurser ved at fjerne prisloftet over uddannelsesaktivering og forenkle regelrytteriet ved at skyde ansvaret for ledighedsforløbet tilbage på A-kasserne.

Samtidig planlægger rød blok at skrue aktiveringspligten ned fra ni til seks måneder. Men netop den justering risikerer ifølge eksperter at give grus i systemet.

”Faren er, at de ledige skal bruge deres tid på at være i virksomhedspraktik eller løntilskud i stedet for at søge job. Og vi ved fra et hav af undersøgelser, at der er mindre sandsynlighed for at finde job, mens man er i aktivering,” vurderer Michael Svarer, professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet og medlem af Arbejdsmarkedskommissionen.

Aktivering fastlåser

Allerede i dag skaber strikse krav om aktivering til tiden frustration i kommuner, blandt ledige og hos fagforeningerne. Nye refusionsregler betyder, at kommunerne får refunderet færre dagpenge fra staten, hvis ikke arbejdsløse er i aktivering. Og overholder de ikke aktiveringsfristerne, hænger de selv på hele udgiften.

”Jo tidligere man har aktiveringen, jo tidligere risikerer man den her fastlåsthed. Så jeg er skeptisk over for, om det her er den rigtige medicin for at få folk hurtigere i arbejde,” siger Michael Svarer.

Kommunernes Landsforening ønsker ikke at udtale sig om partipolitiske udspil. Men for nylig tilkendegav organisationen i en pressemeddelelse, at den stramme tidskontrol er spild af ressourcer og i mange tilfælde fører til, at ledige ender i tilfældige aktiveringstilbud.

”Der er ingen tvivl om, at standardiserede tidsfrister for aktivering kolliderer med kommunernes ønske om at tilbyde en individuel og skræddersyet indsats for hver enkelt ledig,” siger arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen forstår ikke bekymringen.

”Det er hovedløst at lade mennesker gå i ni måneder uden at foretage sig noget fornuftigt. Til gengæld vil vi så give folk fred til at koncentrere sig om selv at søge job i det første halve år,” siger han med henvisning til planen om at lade de ledige være i stald hos deres egen A-kasse det første halve år.

Slut med tidstyranni

SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen afviser, at en kortere aktiveringsfrist vil føre til mere tidstyranni.

”Det her ville jo ikke give mening, hvis det bare handlede om en ændring på fristen. Meningen er at skabe aktivering med langt bedre indhold. Ikke som i dag, hvor titusinder hældes ud i virksomhedspraktik, enten som gratis arbejdskraft eller som ren opbevaring uden udsigt til et job,” siger han.

For at skabe mere meningsfuld aktivering vil S og SF indføre tidligere afklaringssamtaler, lige som fjernelsen af prisloftet på uddannelsesaktivering giver mulighed for bedre kurser og opkvalificeringsforløb.

De kortere aktiveringsfrister vil blive fulgt af større metodefrihed, understreger Eigil Andersen:

”Ingen vil blive kostet ud i noget, som ikke er relevant. Det er lige præcis de alt for firkantede regler, der i øjeblikket gør, at ledige bliver smidt ud i hovedløs aktivering.”

Ikke flere pipfuglekurser

I 3F vender formand Poul Erik Skov Christensen tommelen op for den røde beskæftigelsesplan:

”I det forudsætter jeg, at aktivering under rød plan har et mere fremadrettet indhold end de pipfuglekurser, vi har set alt for mange af under Inger Støjberg.”

Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs tvivler på, om oppositionens forslag vil få flere ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

”Jeg stiller mig umiddelbart skeptisk over for forslaget. Vi ved med sikkerhed, at det vil koste mange penge - ifølge Arbejdsmarkedskommissionen cirka 200 millioner kroner.”