Systematisk brug af overarbejde og manglende styr på timetallet hos de ansatte. De statslige institutioner har ikke styr på vagtplanlægningen, og det koster dyrt, kritiserer Rigsrevisionen.
Der er alt for lidt styr på vagtplanerne. Og derfor bruger staten unødigt mange penge på lønninger til ansatte i politiet, Forsvaret, Fødevarestyrelsen, Banedanmark og i landets fængsler og arresthuse.
Det konkluderer en ny kritisk beretning fra Rigsrevisionen.
Det har nu fået de politisk udpegede statsrevisorer til at udtrykke kritik og forlange en forklaring fra de ansvarlige ministerier.
- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at vagtplanlægningen i politiet, Kriminalforsorgen, Kødkontrollen, Banedanmark og Forsvaret ikke har sikret, at personaleresurserne bruges så sparsommeligt og effektivt som muligt, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Statsrevisorerne.
Løn for 400 timer uden at arbejde
De fem institutioner, som er blevet undersøgt, har en samlet lønudgift på cirka 13 milliarder kroner, og har samlet set cirka 19000 medarbejdere med skiftende arbejdstider.
Men i beretningen, som blev offentliggjort onsdag, kommer Rigsrevisionen med en stribe eksempler på, hvordan myndighedernes sjusk med vagtplanerne koster skatteyderne dyrt.
Blandt andet giver det store problemer, at Forsvaret slet ikke har en løbende registrering af medarbejdernes arbejdstid. Og det har resulteret i, at flere ansatte slet ikke arbejder så lang tid, som de får løn for.
- Konsekvensen af, at ledelsen ikke følger op på medarbejdernes reelle arbejdstid, er fx, at flere medarbejdere på Hærens Officersskole over en længere periode har akkumuleret 400 timer i undertid, som skolen ikke har fået arbejdskraft for, skriver Rigsrevisionen.
Systematisk brug af overarbejde koster
Andre steder er situationen lige modsat. Rigsrevisionens gennemgang viser, at vagtplanen lider under permanent underbemanding i Københavns Fængsler, hvor man i gennemsnit har indkaldt 10 ekstravagter pr. dag igennem 2 år. Og det koster dyrt i betaling af ekstra løntillæg.
- Rigsrevisionen finder, at en så systematisk indkaldelse af ekstra personale i en længere periode burde give anledning til at øge antallet af vagter i planlægningen, så man undgår betaling med tillæg af 50 %, lyder det i beretningen.
Nogenlunde samme problem har Rigsrevisionen afdækket på Bandedanmarks fjernstyringscentral i København. Her har man gennem de sidste 2½ år måttet besætte vagter med overarbejde, allerede da man udarbejdede vagtplanerne.
- Konsekvensen heraf har været et betydeligt overarbejde. Rigsrevisionen vurderer, at Banedanmark på grund af kompensation for overarbejde har fået færre arbejdstimer for deres lønmidler, lyder Rigsrevisionens konklusion.
Nogle arbejder for lidt - andre har overarbejde
Rigsrevisionen kritiserer også, at ledelsen i de enkelte institutioner ikke benytter sig af mulighederne for at omlægge medarbejdernes arbejdstid og justere vagtplanerne uden at betale ekstra løn for overarbejde.
Det er blandt andet et problem i Kødkontrollen ved Danish Crown i Horsens, som hører under Fødevaresyrelsen. Her har Rigsrevisionen fundet eksempler på, at nogle medarbejdere optjener overarbejde med ekstra løntillæg, mens andre medarbejdere har haft undertid og dermed får løn for timer, som de slet ikke har arbejdet.