Ved midnatstid natten til tirsdag blev der fundet en revolver på en parkeringsplads i Ishøj, og politiet beskylder en 19-årig for at have håndteret den.
Sagen er blevet behandlet ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup tirsdag eftermiddag, og her er den unge mand blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Den 19-årige nægter at have haft noget med revolveren, der var ladt, at gøre, oplyser Rune Rydik, der er anklager ved Københavns Vestegns Politi.
- Revolveren lå på en bil, siger han til Ritzau.
Men anklageren ønsker ikke at gå nærmere ind i sagen. Begrundelsen er, at retsmødet er blevet holdt bag lukkede døre.
Hvis anklagemyndigheden senere beslutter at rejse tiltale, og findes den 19-årige skyldig, er der udsigt til en længere frihedsstraf.
Som udgangspunkt udløser den slags sager fængsel i mindst et år.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.