14.000 færre offentligt ansatte end i dag. Og 22.000 færre, end der skal til at opretholde det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor, hvis der samtidig skal tages hensyn til, at der kommer flere plejekrævende småbørn og ældre.
Det er konsekvensen i 2025 af den plan, den nye regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative har lagt frem i deres regeringsgrundlag, viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget.
Partierne lægger op til en årlig vækst i offentligt forbrug på 0,3 procent. Men hvis det nuværende udgiftsniveau per borger skal opretholdes, skal der en vækst på 0,6 procent om året til alene for at tilpasse sig den ændrede sammensætning af befolkningen.
De store efterkrigsårgange nærmer sig nemlig pensionsalderen. Samtidig bliver der flere småbørn op til femårsalderen og færre personer ind imellem.
Opstramning af stramning
Regeringens plan er en stramning i forhold til den såkaldte helhedsplan, Venstre lagde frem tidligere på året. Det påpeger chefanalytiker i AE Jens Sand Kirk.
I den plan var der lagt op til en årlig vækst i den offentlige sektor på 0,5 procent om året. Det ville lige nøjagtig være nok til at opretholde det nuværende antal offentligt ansatte, men ikke til at imødekomme de voksende opgaver som følge af befolkningsudviklingen. At regeringen nu ligefrem vil skære ned, ser Jens Sand Kirk på med stor alvor.
- Det handler for det første om, at der er mange mennesker, som har taget en uddannelse rettet mod den offentlige sektor. Den vil være spildt, og det kan blive svært for dem at finde beskæftigelse i den private sektor, siger chefanalytikeren.
Serviceforringelser
Samtidig understreger han den signalværdi, der ligger i at skære ned i antallet af offentligt ansatte samtidig med, at der kommer flere kunder ’i butikken’.
- Det er et pejlemærke, der viser, hvilken service vi har i udsigt. Selvfølgelig kan man effektivisere sig fra nogle besparelser, men ikke i det omfang, det bliver nødvendigt. Konsekvensen bliver yderligere serviceforringelser. Offentligt ansatte har trods alt kun to hænder hver, og når man går frem efter en plan, der ikke engang giver mulighed for at opretholde den nuværende medarbejderstab, kommer det virkelig til at køre stramt, forudser Jens Sand Kirk.
Vi er vant til kvalitetsløft
Historisk set har udviklingen af den offentlige sektor været omvendt af, hvad der nu lægges op til, påpeger han: Udgifterne til den offentlige sektor er vokset hurtigere end udviklingen i befolkningen, fordi vi har forventet en forbedring af servicen i den offentlige sektor, der svarede til det kvalitetsløft, der har fundet sted andre steder i samfundet.
- Det er svært at forestille sig en folkeskole eller et sundhedsvæsen, som leverer det samme som for 50 år siden. Det er ikke en holdbar løsning, regeringen lægger frem, medmindre man er ude på at udhule den offentlige sektor, mener Jens Sand Kirk.
CEPOS: Ro på!
Men regeringsgrundlaget bør ikke få nogen til at male fanden på væggen eller frygte for sin fremtid - heller ikke, hvis man er offentligt ansat. Det mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS.
Han tager det ikke for givet, at de 14.000 færre offentligt ansatte bliver en realitet. Kommuner og institutioner kan vælge at bibeholde antallet af ansatte mod til gengæld at skære ned på for eksempel køb af varer, påpeger han.
- Hvis antallet går ned, kan det være fordi det offentlige vælger at købe ydelser hos de private til gavn for borgerne. Men hvis det sker, er det ikke noget problem. Vi er i den heldige situation at have et meget velfungerende arbejdsmarked, hvor der er rigelige muligheder for, at tidligere offentligt ansatte kan få arbejde i det private erhvervsliv, siger Mads Lundby Hansen.
Det offentlige driver monopol
Han mener samtidig, at AE’s frygt for serviceforringelser bygger på en gammeldags tankegang.
- Produktivitetskommissionen under Helle Thorning Smith (S) vurderede, at produktiviteten i den offentlige sektor kunne øges med 10 procent, påpeger Mads Lundby Hansen.
Og mange gevinster ligger i direkte forlængelse af det regeringsgrundlag, som Venstre, Liberal Alliance og Konservative har lagt frem, mener CEPOS’ cheføkonom.
- Jeg ser frem til, at man begynder at konkurrenceudsætte og udlicitere langt flere opgaver, som regeringen lægger op til. Produktivitetskommissionen fastslog jo, at tre fjerdedele af de offentlige opgaver er monopolproduktion, hvor man ikke går ud og spørger de private om prisen, siger han.
Avisen.dk har hverken kunnet få kommentarer til AE's beregninger fra Venstre, Liberal Alliance eller Konservative.