Adskillige uventede milliarder i den danske statskasse mindsker ikke regeringens spareiver og bremser hverken reformplaner eller yderligere nedskæringer i den danske velfærd.
Det er udmeldingen fra flere regeringspolitikere. Udmeldingen kommer på trods af, at en uforudset lav rente på statsgælden i 2012, merindtægter fra pensionsskatter samt den seneste tids succes med at inddrive ekstra skattekroner fra store selskaber har sikret et overraskende økonomisk boost til den slunkne statskasse over det seneste år.
En af de påholdende politikere er Radikale Venstres skatteordfører, Nadeem Farooq.
- Det er vigtigt, at vi besinder os og bruger pengene på en klog måde, så der også på længere sigt er balance i den danske husholdningsøkonomi, siger Nadeem Farooq.
Han bakkes op af Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, der understreger, at ekstra penge i kassen ikke er ensbetydende med, at staten bare kan aflyse de nedskæringer, som ventes at blive en del af SU-reformen og kontanthjælpsreformen.
- Vi kan ikke bare gå ud og bruge nogle penge, der kommer ind et enkelt år, for det er ikke garanteret, at de samme penge vil komme ind næste år, siger Thomas Jensen.
Det er ellers ikke småpenge, staten har indkasseret i uventede indtægter over det seneste år. Samlet set løber merindtægterne op i et tocifret milliardbeløb til statskassen, som politikerne ikke havde regnet med. Senest har et gedigent skattesmæk til insulingiganten Novo Nordisk øget den statslige pengebeholdning med uventede 3,6 milliarder kroner.
Novo Nordisk er langtfra den eneste virksomhed, der har betalt for lidt i skat. I en intensiveret jagt på koncerners skattely og skatteunddragelse i interne handler har Skat alene i 2012 udsendt ekstraregninger for et samlet beløb på 21,2 milliarder kroner. Året før var ekstraregningerne på 6,2 milliarder kroner.
Ud over virksomheders tilbagebetalte skattegæld har statsfinanserne også nydt godt af en uforudset lav rente på den danske statsgæld i 2012. Ugebrevet A4 kunne tilbage i august afsløre, at den lave rente har sparet staten halvanden milliarder kroner i renteudgifter. Af uventede indtægter i endnu større skala kan også nævnes sidste års pensionsskat, der tilførte staten 43 milliarder kroner mod de forventede 12 milliarder kroner.
Men der er ikke en direkte sammenhæng mellem, hvor mange indtægter staten indkasserer over et år, og hvor mange penge der postes i forskellige velfærdsydelser. Det forklarer professor i økonomi ved Roskilde Universitet Hans Aage.
- Man har et totalt budget, og det skal finansieres på en eller anden måde, og så skal det bruges. Men de to beslutninger har i det fleste tilfælde ingenting med hinanden at gøre, og det bør de jo heller ikke have. Det er sjældent, at man bruger sådan et cigarkasseprincip, siger Hans Aage.
Statslige merindtægter fra især pensionsskatter, virksomheders skattegæld samt olieindtægter fra Nordsøen svinger meget og er svære at forudsige for såvel økonomer som politikere. Derfor er den type indtægter ofte ikke medregnet i det offentlige budget forud for et kommende finansår.