Regeringen vil på sigt hæve den økonomiske støtte til verdens fattigste lande til en procent af bruttonationalindkomsten (BNI).
Men de helt store overtalelsesevner skal hives frem, hvis regeringen skal overbevise danskerne om, at en højere udviklingsbistand er en god idé.
Kun 15,5 procent af danskerne vil hæve udviklingsbistanden, mens 48 procent vil sænke den. Det viser en ny måling, som A&B Analyse har foretaget for netavisen Altinget.dk.
33,2 procent af danskerne mener, at den nuværende udviklingsbistand på 0,82 procent eller godt 16 milliarder kroner er lige tilpas.
Modstanden mod at hæve bistanden overrasker ikke Jørgen Goul Andersen, professor ved statskundskab ved Aalborg Universitet.
- Folk vil gerne bevare velfærdsstatens sociale sikring og service mest muligt. I stedet kigger man efter, hvor der kan skæres, og her står for eksempel kultur og udviklingsbistand ofte først for.
- Når der er højkonjunktur, bliver folk mere generøse. Men når der er lavkonjunktur og sparedagsorden, bliver folk mere karrige med pengene, siger han til Altinget.dk.
Også udviklingsministeren peger på krisen som årsag til danskernes skepsis ved at øge bistanden. Men han mener, at det vil være en fejl at sænke bistanden.
- Trods store problemer i Europa er der endnu større problemer andre steder i verden. Samtidig kan vores investeringer i verden og et stærkere internationalt samarbejde være med til at hive Danmark ud af krisen.
- Det er her, fremtidens vækst og muligheder er, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til Altinget.dk.
Samtidig erkender ministeren, at regeringens målsætning om at nå én procent i udviklingsbistand først er realistisk, når der er vækst igen.
Ved forhandlingerne om finansloven for 2012 hævede regeringen sammen med Enhedslisten udviklingsbistanden med 234 millioner kroner i 2012 og 600 millioner kroner i 2013.
Men selv om bistanden i 2012 voksede i kroner og øre, faldt bistandsprocenten fra 0,83 til 0,82 procent.
/ritzau/