Der mangler kun få af lærernes krav i regeringens folkeskolereform. Den opfylder otte af de 10 krav, som Danmarks Lærerforening (DL) har stillet de seneste år.
Det gælder blandt andet kravene om flere timer, fokus på læsning, stop for besparelser, færre regler, og at lærere kun underviser i linjefag.
Det siger De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod.
Lærerne mangler ifølge hende kun at få et loft på 24 elever i hver klasse samt en femårig læreruddannelse.
- Vi har et fælles projekt om folkeskolen, der handler om at skabe en mere varieret dag for eleverne. Vi har været i tæt dialog med Danmarks Lærerforening i mange år. Derfor er mange af foreningens forslag kommet med i folkeskolereformen, siger Lotte Rod.
Lærerne får ikke et loft på 24 elever i hver klasse, fordi regeringen hellere vil finde penge til flere timer samt efteruddannelse af lærerne, så de fra 2020 kun underviser i deres linjefag.
Lotte Rod afviser, at det har alt for lange udsigter, at eleverne først om syv år undervises af lærere med linjefag.
- Vi afsætter én milliard kroner til at efteruddanne vore lærere i de fag, de underviser i. Det tager noget tid. Nogle lærere underviser rundt om på skolerne i fag, de ikke er uddannet i. Vi går i gang med det samme, men stiller kravet i 2020, siger Lotte Rod.
Hun erkender, at ledelsesretten er central i lærernes konflikt med kommuner og finansminister Bjarne Corydon (S): Hvem bestemmer, hvor mange timer lærerne skal undervise og forberede sig?
- Det ændrer ikke ved, at dét, Danmarks Lærerforening har talt om i mange år, er flere timer, fordi mange elever har fået stadig færre timer. Det sker nu i folkeskolereformen.
- Samtidig møder eleverne lærere, som underviser i fag, de er uddannet i. Nu kommer der penge, siger Lotte Rod.
/ritzau/