De Radikales leder, Morten Østergaard, melder sig nu i gruppen af politikere, der tager afstand fra det regeringsindgreb, som gjorde op med lærernes arbejdstid i 2013.
Et indgreb, der nu er et afgørende stridspunkt i de tilspidsede overenskomstforhandlinger for landets offentligt ansatte.
Det skriver Jyllands-Posten.
- Jeg fortryder, at L409 var skruet sammen på en måde, som efterlod mange i en situation, hvor de måtte lave et kæmpestort oprydningsarbejde, siger den politiske leder Morten Østergaard (R) til avisen.
Med ordet "L409" refererer Østergaard til navnet på loven, der blandt andet afskaffede lærernes forberedelsestid i 2013.
Loven blev resultatet af et regeringsindgreb efter en næsten fire uger lang lockout, der lukkede folkeskoler over hele landet.
Det skete, samtidig med at Thorning-regeringen forhandlede om en skolereform, som netop forudsatte, at lærernes arbejdstid blev lavet om.
Ifølge Morten Østergaard gav lovindgrebet ikke den ro om folkeskolen, som var ambitionen.
Selv sad De Radikale i regering med S og SF i 2013. Østergaard var placeret i Thorning-regeringens koordinations- og økonomiudvalg, da indgrebet blev besluttet.
I dag siger han til Jyllands-Posten, at han "beklager sammenkoblingen" mellem lovindgrebet og folkeskolereformen:
- Det ærgrer mig, at folkeskolereformen blev født i en konflikt, som har hængt ved de efterfølgende år. Man bliver klog af skade, siger han.
Det er ikke kun De Radikale, der har udtrykt sympati med lærerne i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger.
Også SF har taget afstand fra indgrebet i 2013, der fandt sted, mens partiet sad i regering.
For nylig udtalte Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl - der selv stemte for lovindgrebet i 2013 - til TV 2, at "der er en bodsgang at gå i forhold til lærerne, der blev kørt fuldstændig over ved sidste konflikt".
/ritzau/