Cyberkriminalitet, migration og terror.
Når De Radikales leder, Morten Østergaard, ser på udspillet til et nyt forsvarsforlig, savner han et afsnit om, hvad der kan gøres i EU-regi for at dæmme op for udfordringer som dem.
Det siger han forud for EU's topmøde i Bruxelles torsdag og fredag, hvor forsvar er på dagsorden.
Morten Østergaard frygter, at Danmark bliver efterladt tilbage som følge af forsvarsforbeholdet. Han ønsker derfor at afskaffe det, inden det kommende forsvarsforlig udløber i 2023.
- Det er et paradoks, at EU-dimensionen er fraværende i et nyt forsvarsforlig, for der sker meget.
- Vi er meget langt væk fra det, man tog forbehold for i sin tid. Og vi kommer i stedet til at skulle kompensere for at stå uden for det europæiske forsvarssamarbejde, som accelererer i de kommende år, siger han.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har luftet tanker om et øget forsvarssamarbejde i EU som supplement til Nato.
Der er ikke tale om en egentlig EU-hær, men snarere en mere fælles struktur, så der hurtigere og billigere kan lanceres militære EU-missioner.
Morten Østergaard opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der deltager i topmødet, til at sige, at forsvarsforbeholdet lever på lånt tid.
- Vi kommer til at blive fanget i tekniske diskussioner, hvor ting af teknokratiske grunde kan risikere at blive utilgængelige for Danmark, fordi vi har et forsvarsforbehold, siger Østergaard.
Han nævner et eksempel som forsvarsfonden, der skal sikre billigere materiel i EU, som noget Danmark kan skrive ind i forliget, da det er inden for rammerne af forbeholdet.
- Det er klart i Danmarks og andre Nato-landes interesse, at samarbejdet mellem EU og Nato er så stærkt og velkoordineret som muligt. Den intention bør udtrykkes i forliget, siger Østergaard.
Radikale vil kort sagt have mere EU og mindre krudt og kugler i forsvarsforliget.
Partiet har derfor bedt om en redegørelse over, hvor Danmark kan deltage i EUs sikkerhedsindsats på trods af forbeholdet.
Statsministeren har tidligere udtalt, at han ikke ser en folkeafstemning for sig.
/ritzau/