Alt for mange psykiatriske patienter bliver spændt fast i seler og tvangsmedicineret. Det mener både regeringen og en lang række eksperter, og i november kom så det nedskrevne mål, som store dele af psykiatrien har efterlyst i årevis.
Tvangen skal halveres frem imod 2020, lød det i den finanslovaftale, som regeringen indgik med Venstre og De Konservative.
Men nu bliver der sat spørgsmålstegn ved, om en halvering overhovedet er mulig for de afsatte penge, skriver Jyllands-Posten.
- Hvis man vil have reduceret tvangen, skal man også være klar til at give de ressourcer, der er nødvendige for at opnå målet.
- Og der er ikke givet ressourcer i den størrelsesorden, siger Klaus Müller-Nielsen, ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark og en af regeringens egne eksperter.
Han blev i 2012 udpeget af sundhedsminister Astrid Krag (SF) til regeringens psykiatriudvalg, som for nylig kom med anbefalinger til fremtidens psykiatri.
Mens sundhedsministeren sendte psykiatriudvalget i arbejdstøjet med den besked, at ingen anbefalinger måtte koste en krone, er der bundet penge til målsætningen om en halvering af tvangen. Knap 300 millioner kroner over de næste fire år.
Størstedelen af pengene kommer fra finansloven og resten fra satspuljen. Der er også afsat penge til forbedring af de fysiske rammer.
Men det er efter alt at dømme ikke nok, vurderer også Niels Damsbo, lektor ved Syddansk Universitet og også medlem af regeringens psykiatriudvalg.
- Der skal menneskelige ressourcer til for at få tvangen ned, og det er svært at se, at pengene kan skaffe de nødvendige ressourcer, siger Niels Damsbo til Jyllands-Posten.
/ritzau/