Det meget uheldigt, når patienter med såkaldte funktionelle lidelser får at vide, at de bare skal tage sig sammen.
Sådan lyder det fra speciallæge i Almen Medicin, Lene Toscano fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
- Det er et reelt problem, at der i nogle kommuner er socialrådgivere, der siger til borgere med funtionelle lidelser, at de bliver trukket i ydelse, hvis de ikke tager til behandling på vores afdeling, fordi man har en forestilling om, at alle kan blive raske. Det er en absurd logik, siger hun til Avisen.dk.
Hvis en funktionel lidelse ikke tages alvorligt, kan man blive alvorligt syg. Derfor er det vigtigt at huske, at man ikke er indbildt syg, forklarer hun.
Ifølge forskningsklinikken i Aarhus er en funktionel sygdom en reel sygdom. Det er dog ikke en diagnose, men en samlebetegnelse ligesom kræft-, børne- eller hjertesygdomme, forklarer Lene Toscano.
Ydelser sat ud fra funktionel lidelse
Som Avisen.dk skriver i dag, er formænd fra 29 patientforeninger gået sammen om en underskriftsindsamling, hvor de protesterer imod, at omkring 30 lidelser, som lændesmerter og migræne, ikke altid anerkendes som fysiske.
I stedet bliver flere patienter stemplet som psykisk syge.
Og den stempling mærker patienterne, når de skal have behandlet deres sager på landets jobcentre, mener Hanne Holst Rasmussen, der er medlem af Whiplashforeningen, som støtter underskriftsindsamlingen.
- Socialrådgiverne bruger funktionelle lidelser til at tildele og frakende ydelser ud fra. Men i virkeligheden skal de jo ikke give ydelser ud fra en psykiatrisk forskningsdiagnose, men ud fra funktionsniveau, og så burde diagnosen være ligegyldig, siger hun.
Nej tak til mindfulness
En af dem, der har oplevet, at hans sagsbehandlere vurderede ham ud fra en funktionel lidelse, er 33-årige Kasper Valentin.
Til trods for at han havde daglige smerter i de fleste af sine muskler, havde hans læge nemlig skrevet i hans papirer til jobcenteret, at han led af en funktionel lidelse, fortæller han.
På den baggrund ville sagsbehandleren have ham til klinikken for funktionelle lidelser i Aarhus.
- Med det strittede jeg imod, for det havde jeg slet ikke lyst til. Funktionel lidelse er jo en psykiatrisk forskningsdiagnose, de behandler med mindfulness, kognitiv terapi og antidepressiv medicin. Det havde jeg ikke noget at bruge til. Jeg skulle ikke have det stempel, for så ville der blive lukket for videre udredning, siger han.
Socialrådgiverne følger udviklingen
Blandt de danske socialrådgivere følger man debatten omkring funktionelle lidelser tæt, understreger socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau.
- Men som faggruppe er vi nødt til at forholde os til de diagnoser, lægerne stiller, og så må vi arbejde efter at få det implementeret i det sagsbehandlingsarbejde, der foregår sammen med borgerne, siger hun.
Hun understreger at socialrådgiverne følger godt med i nye diagnoser og eventuelle nye behandlinger.
- Det gør vi for at blive klogere på og forstå, hvad det drejer sig om. Men selvfølgelig følger vi også med for at udfordre lægefagligheden på, hvad det så er, der skal iværksættes via det sociale system for at understøtte en behandling, fastslår hun.
"Sludder"
Ifølge Hanne Holst Rasmussen er der alt for mange, der bliver placeret som psykiatriske patienter, som kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de fik de rette undersøgelser og behandlinger.
Men med en funktionel lidelse får man alene tilbudt psykiatrisk behandling og antidepressiv medicin, forklarer hun.
- Jeg har hørt om patienter, der har været i systemet i op til 15 år uden at få en afklaring, fordi de skal igennem den ene psykiatriske behandling efter den anden. Teorien er jo, at de har et eller andet traume i deres tidligere liv, som har fremkaldt den funktionelle psykiatriske lidelse. Og det er det værste sludder simpelthen, siger hun.