Papir er taknemmeligt. Også blandt arbejdsløse, som mener, at fire ugers ulønnet praktik i en virksomhed er spild af tid.
Ved hjælp af et CVR-nummer og en fleksibel omgang med sandheden snyder de sig gennem en virksomhedspraktik, som i virkeligheden aldrig finder sted.
Ifølge arbejdsløse akademikere er det "ganske normalt" at 'fake' en virksomhedspraktik.
"Jeg har gjort det tre gange og kender mange andre, der gør det. Det bliver aldrig opdaget," siger en kvindelig cand. mag i kultur og sprog, som ønsker at være anonym af hensyn til sin videre jobsøgning.
Virksomhedspraktik er et krav, der møder de fleste arbejdsløse kort inde i ledighedsperioden.
Fup-praktik i mosters firma
Flere ledige fortæller uafhængigt af hinanden, at de har gennemført en virksomhedspraktik 'proforma'.
Fidusen består i, at den ledige lokker en ven eller familiemedlem, der har et firma, til at lægge CVR-nummer til praktikforløbet.
Firmaindehaveren skal også være klar til at bekræfte, at praktikken finder sted, hvis jobcenteret eller det private jobfirma ringer for at tjekke.
På den måde kan den ledige på papiret opfylde jobkonsulentens krav om en virksomhedspraktik uden at sætte en fod i firmaet.
"Noget svineri"
Københavns Kommune er ikke stødt på fidusen, men erkender, at aftalerne om praktik indgås på tro og love, og at der ikke forekommer den store kontrol.
Beskæftigelsesforvaltningen i landets største kommune har dermed ikke noget overblik over, hvor mange af de 16.000 årlige virksomhedspraktikker, som kun finder sted på papiret.
I den anden ende af landet er jobcentret i Skive bevidst om, at "det sker".
For nylig stødte jobcentret på en proforma-praktikant, hvis sag nu efterforskes, fortæller sektionsleder Bjørn Holmgaard.
"Det er noget svineri, ganske enkelt. Når folk misbruger de her ordninger stjæler de chancen fra andre, der står med røven i vandskorpen og virkelig har brug for den praktik," siger han.
Ingen krav til kontrol
Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser, at der ikke stilles nogen særlige krav til kontrol med virksomhedspraktik.
Det er altså op til det enkelte jobcenter eller private jobfirma, hvordan de vil sikre sig mod proforma-praktik.
På det kommunale jobcenter i Skive består kontrollen af en indledende samtale med virksomhedsindehaveren.
Jobfirmaet Job.dk aflægger besøg i virksomheden mindst én gang i løbet af praktikforløbet., mens konkurrenten Ballisager nøjes med et opkald til den arbejdsløse i løbet af praktikken.
"Der bliver ikke lavet en systematisk kontrol på virksomheden under praktikken. Det er fuldstændig uacceptabelt, men hvis nogen vil snyde, så kan de gøre det," siger direktør Morten Ballisager.
Jobkonsulenten lokkede
Alle kilder er enige om, at de ledige først og fremmest skyder sig selv i foden ved at snyde med virksomhedspraktik.
Sektionsleder Bjørn Holmgaard fra jobcenter Skive mener dog ikke, at de private jobfirmaer har tilstrækkeligt incitament til at forhindre fup med virksomhedspraktik.
"Anden aktør har lidt skæve incitamenter. Deres interesse er alene at skaffe ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud, fordi de tjener flest penge på den måde," siger han.
Den opfattelse bestyrkes af en tidligere proforma-praktikant, som fortæller, at jobkonsulenten hos et privat jobfirma direkte opfordrede hende til at 'misbruge' et CVR-nummer tilhørende venner eller familie.
Den historie ryster Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magisterforening.
Snyd med virksomhedpraktik udstiller, at for meget aktivering foregår for aktiveringens skyld, understreger hun:
"Det udstiller jo en magtesløshed i systemet. Uanset hvem der tager initiativet, er det synd for de ledige, at de føles sig nødsaget til at deltage i den form for fup og fidus."
- Virksomhedspraktik er et krav, der møder de fleste arbejdsløse kort inde i ledighedsperioden.
- Siden januar 2011 er brugen virksomhedspraktik eksploderet, fordi staten dækker en større del af kommunernes udgifter til dagpenge, hvis ledige kommer i såkaldt 'erhvervsrettet aktivering' - som virksomhedspraktik tæller som.
- Kommunerne kræver derfor også af de private jobfirmaer, som varetager aktiveringsindsatsen af de fleste højtuddannede, at de ledige kommer i enten virksomhedspraktik eller løntilskud.