Professor: Kræftscreeninger fører til massiv overdiagnostik

Kim Haugaard (Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix)

Danmark er vært for international konference, der fokuserer på de voksende problemer ved overdiagnostik.

Læger, eksperter og branchefolk fra mere end 30 lande mødes mandag og de følgende dage for at diskutere, hvad de danske værter for konferencen kalder "et af de største globale sundhedsproblemer" i vor tid.

Forebyggende behandling har været et nøgleord i sundhedssektoren i nyere tid. Eksempelvis har vi tre nationale kræftscreeninger i Danmark, som forebygger bryst-, livmorhals- og tarmkræft.

Ifølge John Brodersen, læge og professor i folkesundhed på Københavns Universitet, fører screeningerne dog samtidig til overdiagnostik.

- Fordi man i et mikroskop kan se forandringer i kroppen, som per definition er kræft, men aldrig vil få nogen konsekvenser for patienten. Men læger kan i dag ikke vide, hvordan forandringerne, man ser i screeninger, vil udvikle sig, siger Brodersen.

Det er et problem fordi mange mennesker bliver unødigt skræmte, og - i værste fald - bliver fejlbehandlet med massive bivirkninger.

Et eksempel finder man i screening for prostatakræft, som kampagner i årevis har tilskyndet mænd over 50 år at få lavet.

I de nordiske lande er antallet af prostatakræftdiagnoser flerdoblet siden 1960'erne, ifølge en ny undersøgelse John Brodersen har fået offentliggjort i British Medical Journal.

Dødeligheden er dog uændret i samme periode. Mange er altså blevet diagnosticeret og i nogle tilfælde behandlet for en sygdom, der ellers ikke ville have haft effekt på deres liv.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er medsponsor på konferencen på Panuminstituttet i København og har i de senere år påbegyndt forskning i overdiagnostik. Her tyder tallene også på, at screeninger medfører overdiagnostik.

På den anden side står det faktum, at screeningerne redder liv.

- Samtlige danske screeninger fører til massiv overdiagnostik. Det er jo en værdimæssig opvejning af, hvor mange man vil risikere at skade for at opnå den gavnlige effekt – altså mindre dødelighed, mener John Brodersen.

Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor ved Københavns Universitet Niels Kroman er uenig i John Brodersens vurdering.

- Vi anbefaler alle tre screeninger (bryst-, livmorhals- og tarmkræft, red.) baseret på den bedst tilgængelige viden omkring skade og gavn. Vi følger forskningen tæt - og hvis den i fremtiden giver anledning til ændringer, vil vi naturligvis rette os herefter.

/ritzau/