Professor: Højere løn til offentligt ansatte kan betyde ringere velfærd

Lønstigninger til offentligt ansatte kan få en konsekvens for velfærden ude i kommunerne, mener professor.
Lønstigninger til offentligt ansatte kan få en konsekvens for velfærden ude i kommunerne, mener professor.
Lønstigninger til offentligt ansatte kan få en konsekvens for velfærden ude i kommunerne, mener professor. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De offentligt ansatte i staten, regionerne og kommunerne har grund til at være glade for resultatet af overenskomstforhandlingerne.

Det mener professor Per Nikolaj Bukh fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet i et interview med Jyllands-Posten.

Lønstigninger på 8,1 procent over tre år og en sikret betalt frokostpause er store sejre for de offentligt ansatte, mener han. Lønstigningerne kommer til at betyde, at reallønsfremgangen kommer til at overstige inflationen i de kommende år.

- Der vil være en følelse af, at man har fået nogenlunde det, man kom efter. Det er på alle måder en stor stigning, og lønmodtagerne har fået rigtig gode vilkår. Når man sammenligner de danske offentligt ansattes løn med tilsvarende stillinger i andre lande, er de offentligt ansattes løn i Danmark meget højere, siger Per Nikolaj Bukh til Jyllands-Posten.

Professoren mener desuden, at de ansatte med fordel kunne have slækket lidt på lønkravene i forhandlingerne for i stedet at have krævet flere hænder i den trængte offentlige sektor. Der kunne have været plads til flere medarbejdere i den offentlige sektor, hvis ikke lønstigningerne havde været så høje, slår han fast.

Nu er der risiko for, at kommunerne må forringe velfærden, hvis penge til lønstigninger overstiger det økonomiske råderum, advarer Per Nikolaj Bukh. 

Men Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne, mener ikke, man bør have forhandlet om flere hænder. Kun løn og arbejdsvilkår hører sig hjemme i overenskomstforhandlinger, mener han.

- Om der er nok hænder, er ikke noget, der klares i overenskomstforhandlingerne. Vi forhandler ikke serviceniveau (...), siger han.

I både staten, regionerne og kommunerne har lønmodtagernes forhandlere forhandlet sig frem til en samlet lønramme med stigninger på 8,1 procent de næste tre år.

Forbundenes medlemmer stemmer i disse uger om ja eller nej til overenskomstforligene. Det sker ved urafstemninger. Først i starten af juni ved vi, om medlemmer af enkelte forbund skal i konflikt eller ej.

Læs Avisen.dk’s dækning af OK18.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.