Ny Alliance præsenterede i går en perlerække af folketingskandidater. Fem af dem kommer fra ledende stillinger i enten erhvervslivet eller store organisationer:
Jørgen Poulsen fra Dansk Røde Kors, Rene La Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, Malou Aamund fra IBM, erhvervsmanden Lars Kolind, og Ebbe Lundgaard fra FDB.
Godt med erhvervsfolk
Erfarne folk med pondus og sikker i omgangen med medierne, men de markante personligheder kan give bagslag, vurderer Henning Dyremose, der som direktør i TDC og konservativ minister i Schlüter-regeringerne har prøvet begge verdener.
»Først vil jeg sige, at det er godt med folk fra erhvervslivet i Folketinget. Men de skal være opmærksomme på, at det er en helt anden verden, de træder ind i. Først og fremmest vælger man ikke selv sine medarbejdere, og hvis det team, man arbejder i, ikke fungerer, skifter man dem ikke bare ud,« siger Henning Dyremose.
Ved præsentationen i går brugte Naser Khader meget tid på at tage stilling til solo-udmeldinger fra Jørgen Poulsen og Lars Kolind på asylområdet, og det bliver ikke sidste gang, vurderer Henning Dyremose.
Naivt
»Det kommer der meget mere af. Det bliver ikke frygteligt nemt at være gruppeformand i Ny Alliance efter valget. Det tegner til at blive nogle lange gruppemøder, for det politiske liv kræver en tålmodighed, som ikke er det der kendetegner ledere i erhvervslivet,« siger den tidligere finansminister, som betegner det som naivt , hvis de nye folketingskandidater tror, at de kan ændre den politiske kultur på Christiansborg.
Dyremoses tidligere partifælle, partistifter Gitte Seeberg, er ikke nervøs.
»Det er selvfølgelig en anden verden, og det kræver noget disciplin at arbejde sammen i en gruppe. Men det er jeg sikker på, at vi kan. Den politik, som vi tre stiftere har lagt frem, er partiets politik, men vi kan sagtens leve med, at enkelte andre har andre synspunkter på nogle områder,« siger Gitte Seeberg.