Det vil komme til at tage flere år, før PostNord har rystet en økonomisk krise af sig og igen vil begynde at tjene penge i Danmark.
Sådan lyder det fra postselskabets danske direktør, Peter Kjær Jensen, efter seneste regnskab, der viste underskud.
- Vi kommer ikke til at tjene penge i 2018, og det er heller ikke umiddelbart planen, at vi kommer i nul i 2019.
- Derefter må vi se. Det kommer til at afhænge af, hvor meget brevvolumen bliver ved med at falde, men vi kommer tættere og tættere på at være en profitabel virksomhed, siger han.
PostNord er i gang med en stor spareplan, hvor det skal skille sig med af med 3500-4000 ansatte i Danmark.
Indtil videre er der blevet 3300 færre ansatte, og i udgangen af marts næste år vil de sidste være stoppet, fortæller Peter Kjær Jensen.
PostNord er ejet af den danske og svenske stat, der ejer henholdsvis 40 og 60 procent af selskabet.
En del af redningsplanen er, at den danske stat har tilført 1,2 milliarder kroner.
Pengene skal blandt andet bruges til at betale kompensation til tjenestemænd, der skal have tre års løn med ud af døren, når de bliver fyret.
Det var et mindre beløb, end PostNord havde bedt om, og flere af PostNords konkurrenter frygter, at staten kan blive nødsaget til at spytte flere penge i kassen.
Men det er ubegrundet, mener Peter Kjær Jensen.
- Vi diskuterer finansiering med vores ejere. Men sådan, som vi leverer i øjeblikket, som er bedre end vores plan, ser jeg ikke, at vi kommer til at have en diskussion om finansiering i den nærmeste fremtid, siger Peter Kjær Jensen.
Han peger på, at der er blevet lukket for en række produkter - herunder omdeling af reklamer og ugeaviser - og skåret kraftigt ned på udgifterne.
- Samlet har vi skåret vores omkostninger med over en milliard kroner om året. Det går den rigtige vej, og det er vi rigtig glade for, siger Peter Kjær Jensen.
Underskuddet i PostNords danske del er i årets første ni måneder faldet 19 procent til 315 millioner kroner, hvis man fraregner de udgifter, der er til de fyrede ansatte.
Hvis de penge er med i regnestykket, er underskuddet derimod steget 41 procent til 1016 millioner kroner.
/ritzau/