Lars Rekve på 57 år fra Brønshøj har viet hele sit liv til din post og har delt rudekuverter, postkort og gavepakker ud i regn og slud i over 41 år. Og så er han ansat på såkaldt tjenestemandslignende vilkår sammen med 3.000 kollegaer i PostNord, der tidligere var ansat som tjenestemænd.
Derfor er Lars Rekve nu blevet en politisk varm kartoffel. Det vil nemlig koste over fem milliarder at afskedige de 3.000 tidligere tjenestemænd.
Det er en situation som ifølge Socialdemokratiet står i vejen for en privatisering af kriseramte PostNord, der forleden kom ud med et katastrofalt regnskab.
- Det er jo ikke vores problem, det er ledelsens problem. Vi føler ikke nogen skyld over, at det går firmaet dårligt. Vi er allerede gået med til forringelser, og så har vi de goder, vi nu engang har som tjenestemænd, og det er noget, vores kollegaer i fagforeningen har kæmpet sig til gennem mange år, siger Lars Rekve, da Avisen.dk taler med ham på hans rute.
Han føler sig svigtet af PostNord, da han har set, hvordan jobbet som postbud over tid er blevet udhulet.
- Vi er firmaets mænd. Vi har gjort, hvad vi kunne, men da jeg blev ansat, der var det jo en servicevirksomhed. Det ligger dybt i os, men servicen er væk. PostNord er en profitvirksomhed, og vi må ikke yde service, for det koster penge, siger han.
Det nager Lars Rekve, der sætter en ære i at bære den postkasserøde uniform med det gyldne horn. Det ærgrer ham, at han ikke længere kan yde den service, som han mener, folk fortjener.
- Vi vil jo stadig gerne være de her Morten Korch postbude, der er søde og rare, og som alle kan lide, siger han.
Har allerede slugt forringelser
Lars Rekve giver ikke meget for, at hans tjenestemandslignende vilkår bliver draget ind i en politisk diskussion. Især fordi de allerede frivilligt er gået med til forringelser.
- Et eller andet sted rager det mig en høstblomst. Vi har de her vilkår, og det er ikke særlig lang tid siden, at vi forringede dem ved at sige farvel til vores betalte frokostpause og gå ned fra 20 til 15 seniordage uden nogen kompensation, siger han.
Han ser mere den nuværende krisesituation i PostNord som et udtryk for brutal topledelse, hvor den gode service, som folk vil betale for, er blevet ofret på profittens alter.
- Jeg føler mig ikke som syndebuk, bare fordi jeg har gode vilkår. Men jeg synes, det er deprimerende, at jeg bliver forhindret i at gøre et ordentligt stykke arbejde. Vi forsøger efter bedste evne at servicere folk, men forudsætningerne mangler, konstaterer Lars Rekve.
Postmand for livet
Lars Rekve trak for første gang i den postkasserøde uniform, kort tid efter han fik sin realeksamen som 16-årig, og han fortryder stadig intet. Han er postmand helt ind til benet og kan slet ikke forestille sig at arbejde med andet.
- Firmaet har betydet alt for mig. Det er lige præcis den type arbejde, som jeg kan lide. Du kommer ind, og så tager du ud og er i den friske luft uden en værkfører, der kigger dig over skulderen. Du har en opgave, og den klarer du bare, fortæller han.
Lars Rekve tager det sure med det søde.
- Selvfølgelig er der dage, der er bedre end andre at være ude i. Men hvis du ikke oplever de dårlige dage, nyder du heller ikke de gode. Det er topmålet af frihed, og da jeg startede, var der rigtig gode forhold, mindes Lars Rekve.
For selvom han stadig nyder at være postmand, kan han tænke tilbage på bedre tider. En tid hvor postbilen var gul, uniformen var rød, det kollegiale sammenhold var kammeratligt, og hvor man ikke stirrede sig blind på bundlinjen.
Lars Rekve deler nemlig stadig post ud under den åbne himmel, men maskineriet er effektiviseret til bristepunktet, og det tager toppen af arbejdsglæden.
- Før i tiden, da man måtte det, tog vi ofte en eller to øl efter arbejde. Der var et fantastisk sammenhold, og det var guld værd, men det er fuldstændig fjernet nu. Det er kæft, trit og retning og så ellers ud af vagten, slutter Lars Rekve, før han må ile videre på ruten.