Kriseramte PostNord beder nu selskabets ejere - den danske og svenske stat - om 2,3 milliarder kroner, der skal finansiere en omlægning af selskabets danske del og et farvel til op mod 4000 fuldtidsansatte.
Det oplyser PostNord Danmark til Ritzau.
PostNord kan ikke selv dække udgifterne til omstrukturering, og derfor må ejerne træde til, lyder det.
- I omstillingsperioden forventes den danske virksomhed desuden fortsat at have et operativt underskud, som dog vurderes at kunne finansieres med egen indtjening, lyder det i en pressemeddelelse.
Den danske del af PostNord er i krise, fordi der sendes langt færre breve. Derfor skal selskabet ud i en stor spareplan. Den vil tage fire år at føre ud i livet.
PostNord har tidligere varslet en nødvendig omstilling af selskabet, der vil betyde farvel til tusindvis af ansatte. I dag har posten omkring 10.000 ansatte i Danmark.
I pressemeddelelsen oplyser PostNord, at der konkret skal skæres op til 4000 danske fuldtidsstillinger, heraf 500 fuldtidsstillinger i administrationen, i løbet af de næste fire år.
De fleste nedskæringer ventes at kunne gennemføres i løbet af to til tre år.
I meddelelsen siger Håkan Ericsson, PostNords koncernchef:
- Når omstillingen af den danske virksomhed er gennemført, vil vi have en skalerbar og økonomisk bæredygtig produktionsmodel, som gør det muligt at opretholde postbefordringspligten med en lønsom brevvirksomhed selv med små brevmængder.
Som en del af redningsplanen lægger PostNord op til, at danskerne kun vil modtage almindelig post én gang om ugen.
Samlet havde koncernen PostNord et driftsunderskud på lige over en milliard svenske kroner i 2016, og det er især den danske del af forretningen, der trækker ned.
Selskabet forventer samme driftsunderskud i 2017 og 2018 - et underskud selskabet selv vil dække.
De 2,3 milliarder kroner selskabet beder om nu, er penge der skal bruges på en omlægning.
Den svenske stat ejer 60 procent af PostNord, mens den danske stat ejer 40 procent. PostNord blev skabt, da Post Danmark og Posten AB i Sverige fusionerede i 2009.
/ritzau/