Liberal Alliance, CEPOS og senest Dansk Erhverv taler igen og igen om en privatisering af PostNord i mere eller mindre skarpe vendinger.
Nu må der snart komme en plan for, hvordan selskabet kan privatiseres, så konkurrencen på postområdet bliver fair, lyder det fra fagchef i Dansk Erhverv Jakob Tietge i dag.
Liberal Alliances postordfører sagde i slutningen af februar til Politiken, at staten ikke bare skal blive ved med at hælde penge i et bundløst hul.
Og i regeringsgrundlaget står der da også ordret, at staten ikke skal eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder.
- Men at arbejde for privatisering af PostNord på nuværende tidspunkt er fuldstændig urealistisk, og derfor er det ren ideologisk snik-snak, mener professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh og uddyber:
- Du vinder reelt set ikke noget ved at privatisere det, udover at du mister beslutningsretten, siger han.
Hvor skal pengene komme fra?
Selskabet har netop fremlagt en plan for postomdeling én gang om ugen og mellem 3.500 og 4.000 danske fyringer indenfor de næste to til tre år som konsekvens af, at der mangler 2,34 milliarder kroner i PostNord.
Pengene skal enten findes ved, at Danmark og Sverige betaler regningen, eller at private sprøjter penge i selskabet og overtager en ejerandel.
Men hvad er prisen for en virksomhed, der starter med at have en udgift på 2,34 milliarder? Det er 2,34 milliarder, og så ender du jo på nul, forklarer professoren.
- Selskabet er værdiløst, kan ikke tjene penge og er tvunget til at dele post ud på dårlige vilkår i Nørre Bøvlinge. Det kan man jo ikke sælge, siger Per Nikolaj Bukh.
Og vælger man at sende den danske del af PostNord i udbud, er der tale om en afvikling, som vil koste 5 milliarder kroner, blandt andet på grund af de mange tjenestemænd.
- Det svarer til, at politikerne skal vælge mellem at bruge 5 milliarder på at sende tjenestemænd hjem og lave ingenting, give topskattelettelser i et år eller få 10.000 ekstra årsværk i hjemmehjælp. Uanset ideologi, vælger man nok anden løsning, siger Per Nikolaj Bukh.
Vi snakker 7-10 år
De økonomiske realiteter har da også bevirket, at flere og flere er begyndt at tale om en statslig penge-indsprøjtning med en forsikring om i det mindste at have planer om privatisering.
Man kommer nemlig ikke udenom en kapitalindsprøjtning uanset, hvilken løsning man er til.
- Hvis man ønsker en privatisering, er første skridt at investere samfundskroner i at gøre den her virksomhed stærk og konkurrencedygtig. Lykkes det, vil den om 5-7 år give overskud og om 7-10 år kunne sælges til en kapitalfond, siger Per Nikolaj Bukh, der faktisk godt kan forestille sig, at planen holder.
Han er dog spændt på, hvordan arbejdet med at føre planen ud i livet kommer til at gå.
- EU-lovgivningen om ikke at give statslig støtte til enkeltvirksomheder og svenskernes ejerandel på 60 procent kan blive problemer i processen, men jeg går ud fra, at man har en konstruktion i tankerne, der kan imødekomme det, siger han.
Eksterne rådgivere er ved at lægge sidste hånd på analyser af en mulig finansiering, og Post- og finansordførerne er indkaldt til møde på tirsdag, hvor parterne træder sammen for at drøfte sagen nærmere.