De universitetsstuderende skal have mere fleksibilitet. Det er målet, når uddannelsesordførerne i Folketinget torsdag ventes at nå til enighed om en ny aftale om universitetsuddannelserne.
Aftalen er baseret på et udspil fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Han lagde i september op til, at studerende skal have mulighed for at arbejde i op til tre år efter deres bachelor og stadig have ret til at vende tilbage til kandidatoverbygningen.
Ministeren foreslog også at afskaffe reglen om, at man kan gange sit karaktergennemsnit med 1,08, hvis man starter på et studie hurtigt efter sin ungdomsuddannelse.
SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, mener, at der har været for stort pres på de studerende.
- Vi ser en række studerende, der har følt, at det vigtigste var at blive hurtigt færdig. Jeg kunne godt tænke mig, at man giver dem mere ro på og mere tid til fordybelse, siger han.
- Det, der helt åbenlyst har presset de studerende, er sådan noget som karakterbonusser. Alle, der går på en ungdomsuddannelse, har vidst, at for at få en karakterbonus, skal man starte inden for to år, siger Jacob Mark.
Dansk Folkeparti håber, at aftalen vil give bedre muligheder for det, uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl kalder "livslang læring".
- Vi lever jo længere og længere og skal have flere år på arbejdsmarkedet. Så man vil få brug for at supplere den uddannelse, man får i starten af sit arbejdsliv, siger han.
Det er jo ikke så mange år siden, at alle de her krav blev indført for at få de studerende hurtigere igennem. Hvad har ændret sig?
- Dels er vi nok blevet klogere. Dels var udfordringen dengang, at der var opstået en kultur, hvor man tog sin kandidatuddannelse over forholdsvis mange år, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Erhvervslivet tager positivt imod politikernes planer om at afskaffe reglen om at gange karaktergennemsnittet op.
- Det var en mærkelig regel, der gjorde, at snittene blev uigennemskuelige og nogle steder pumpet meget hårdt op, siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
- I virkeligheden var det hurtighed frem for flid, der blev belønnet, mener han.
Risikerer man ikke, at de unge venter længe med at gå i gang med en uddannelse og dermed kommer sent ud på arbejdsmarkedet?
- Det tror vi ikke. Der er masser af andre foranstaltninger, der sikrer, at de studerende kommer hurtigt igennem, siger Mads Eriksen.
Dansk Industri er på samme linje:
- Det er ikke hastighed, der skal give en forlomme i køen, men fagligheden, siger Mette Fjord Sørensen, chef for videregående uddannelser i DI, i en kommentar.
Den politiske aftale om universiteterne præsenteres efter planen over middag i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
/ritzau/