En anonym kildes oplysning til politiet er tilstrækkeligt grundlag for politiet til at sætte gps-udstyr på en bil, der tilhører en person, som ikke er mistænkt for at have begået kriminalitet.
Det har Højesteret slået fast i en kendelse. Den godkender, at Københavns Politi tidligere af lavere domstole fik lov til at bruge indgrebet.
Sagen opstod i foråret. Politiet havde fra en anonym person fået oplysning om, at nogle omrejsende kriminelle, der begik indbrud, kørte rundt i en bestemt bil af mærket Skoda. Kilden blev skønnet til at være troværdig. Bilen tilhørte ikke en mistænkt person.
For at kunne følge med i bilens færden bad politiet om tilladelse til at iværksætte det, som kaldes gps-observation.
En glidebane
Ifølge loven er betingelsen, at indgrebet skal have "væsentlig betydning" for efterforskningen, før dommere kan sige ja.
Og såvel i Københavns Byret som i Østre Landsret og nu også i Højesteret nikkes der hele vejen rundt.
Samtidig har dommerne afvist protesten fra en advokat, der skulle varetage bilejerens interesser.
For eksempel har advokat Stefan Reinel ment, at det er en glidebane, hvis det tillades at anonyme oplysninger i sig selv kan danne grundlag for indgreb, fordi dommere jo i sagens natur ikke kan kontrollere en anonym kildes validitet.
I den aktuelle sag kan det endda være, at den anonyme kilde er politiet selv, mener advokaten ifølge kendelsen, som er offentliggjort onsdag.
En mistanke er nok
Endvidere har advokaten sagt, at gps-overvågning ikke bør sættes i værk alene på politiets fornemmelser, men at der bør være en rimelig og konkret begrundelse.
Omvendt har anklagemyndigheden fortalt dommerne, at gps-observation kan ske mod såvel mistænkte som ikke-mistænkte borgere.
Højesterets dommere slår i afgørelsen fast, at der i loven ikke står noget om mistankens styrke. Betingelsen for et indgreb er blot, at der er en mistanke om, at en forbrydelse er begået eller bliver forsøgt begået.
Desuden lægger Højesteret vægt på, at politiet skønner den anonyme kilde til at være troværdig, og at politiet kender kildens identitet. Det har også betydning, at kildens oplysning kom i forbindelse med efterforskning af organiseret indbrudskriminalitet i en anden sag, fremgår det.
/ritzau/