En kvinde ville i januar rejse til et kurdisk område i Syrien. Det handlede om økologi, feminisme og en udvidet form for demokrati.
Men Københavns Politi greb ind og fratog 33-årige Anne Dalum passet. Hun fik også forbud mod at forlade landet i et år.
Politiets begrundelse går ikke på, at hun havde meldt sig til projektet "Make Rojava Green Again" - der er derimod mistanke om, at hun også vil deltage i aktiviteter, som kan true statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed.
Mandag forsøger kvinden med advokat Erbil Kaya at få en dommer i Retten på Frederiksberg til at ophæve indgrebet.
I en afhøring koncentrerer senioranklager Sabine Sørensen sig om det forhold, at de kurdiske militser YPG og YPJ står stærkt i Rojava. Islamisk Stat kunne ikke erobre området.
- Ville YPG og YPJ også få gavn af projektet, vil anklageren vide.
- Ja, det kunne de vel godt, who knows, svarer Anne Dalum. Men det vigtigste var, at 1500 træer blev plantet, og at der blev arbejdet med vindenergi.
Anklageren vil også vide, om der skulle laves mad til danskeren og de øvrige aktivister.
- Nej, vi laver mad sammen, det er et kollektivistisk projekt, forklarer Dalum, der i øvrigt betegner sig som libertær socialist.
Betjente har noteret i en rapport, at der på kvindens lejede værelse hang flag med YPG og YPJ, og at hun på Facebook har udvist sympati for kurderne.
- Jeg er overrasket over, at det kan være kontroversielt, at man liker YPJ og YPG. Det er dem, der har bekæmpet Islamisk Stat. Og Danmark har været i koalition med dem, siger Anne Dalum.
Politiet gik i aktion, da faren i december henvendte sig til PET. Han var stærkt bekymret for datterens rejse. Han nævnte, at hun foretrak at kommunikere via en krypteret app, men dette er der intet odiøst i, forsikrer Anne Dalum.
I den særlige tjeneste kunne hun i en talebesked få forklaret sin rejse til Irak og Syrien på en rigtig måde, fortæller hun retten.
- Min mor er meget nervøst anlagt, siger hun.
Også tirsdag og onsdag er der retsmøder. Faren og udlejeren er blandt vidnerne.
Indgrebet er baseret på politiets konkrete skøn. Der skal være fare for statens sikkerhed eller væsentlig fare for den offentlige orden. Der skal ikke meget til, fremgår det af loven om inddragelse af pas, som blev indført i 2015. Kravet til mistanken er beskedent. Det er lavere, end når politiet vil anholde og tage fingeraftryk.
/ritzau/